Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Micki Cheng viser sin helt egen 'kagemand' frem til årets danske Melodi Grand Prix.
Årets Melodi Grand Prix har lørdag lokket et væld af kendte som ukendte gæster til Herning, hvor showet finder sted i Jyske Bank Boxen klokken 20.
En af disse er den kendte DR-figur Micki Cheng, der ofte er at finde til public service-kanalens arrangementer. Den folkekære kageentusiast har i dagens anledning taget kæresten gennem snart ni år, Michael Nielsen, med:
- Vi har set mange Grand Prix'er sammen - og spist mange kager. Han prøvesmager altid mine kager. Han er den første, jeg lige hører ad, om de er gode nok, fortæller Cheng og afslører i samme åndedrag, at kæresten efterhånden er blevet lidt 'kræsen':
- Jeg kan ikke længere lave en normal chokoladekage for Michael, da han er blevet vant til, at de skal være lidt ekstraordinære.
Parret fortæller, at de har to favoritter til aftenens show: Ida Una med 'One' og Anja Nissen med 'Where I Am'. Begge er blonde unge kvinder, med store stemmer.