Neil Patrick Harris vender tilbage til tv i rollen som Grev Olaf i en tv-serie baseret på børnebøgerne ”En ulykke kommer sjældent alene”.

Man vil næppe høre Neil Patrick Harris kaste om sig med smarte scorereplikker i hans nye tv serie, selvom der nok skal en overordentlig god scorereplik til, for at nogle skal falde for hans nye rolle som Grev Olaf.

LÆS OGSÅ: Ny serie på Netflix: De kalder den det nye House of Cards

Neil Patricks Harris’ gennemslagsrolle Barney Stinson fra ”How I Met Your Mother” ville næppe godkende Grev Olafs kostume. Grev Olaf ynder at iklæde sig pastelgrønne bukser og er ejer af en hårgrænse der er  på hurtigt tilbagetog.

I ni sæsoner af "How I Met Your Mother" spillede Neil Patrick Harris skørtejægeren Barney Stinson, man kun så i designer jakkesæt, det kan man ikke just kalde antrækket ovenfor.
I ni sæsoner af "How I Met Your Mother" spillede Neil Patrick Harris skørtejægeren Barney Stinson, man kun så i designer jakkesæt, det kan man ikke just kalde antrækket ovenfor. Foto: All Over
Vis mere

Sminket til ukendelighed
Sminket til ukendelighed Foto: All Over
Vis mere

”En ulykke kommer sjældent alene” bliver endnu en i rækken af Netflix’ egen producerede serier med 13 episoder. Serien blev tilbage i 2004 indspillet som film, hvor Jim Carrey spillede rollen som den excentriske Grev Olaf, skriver The Hollywood Reporter

LÆS OGSÅ: Anne Linnet på tilbudsjagt: Discount-diva

Historien om Grev Olaf er skabt af forfatteren Lemony Snicket, der har skrevet 13 bøger i serien. Serien handler om Baudelaire-børnene, hvis forældre dør i en brand, og derfor bliver børnene arvinger til en enorm formue. Alle børnene er stadig mindreårige og skal derfor have en værge.

Grev Olaf er deres nærmeste levende familiemedlem og bliver derfor ansvarlig for børnene. Desværre er greven mere interesseret i børnenes formue end børnene selv, så han prøver op til flere gange at skaffe børnene af vejen og derved blive arving til formuen.

Artiklen er oprindelig bragt på herognu.dk