Den danske model Nina Agdal er ikke bleg for at vise sin veldrejede krop frem, og nu har hun delt et billede, hvor hun er helt nøgen.

Det sker på det sociale medie Instagram, hvor nordsjællænderen slænger sig på sin seng, mens hun i den tilhørende tekst har skrevet: ’Venter på min pizza’ efterfulgt af en timeglas-emoji.

Den 25-årige model har flere gange delt letpåklædte billeder af sig selv, og når du ser billedet, vil du nok undre dig over, at Hollywood-skuespilleren Leonardo DiCaprio gav slip på hende.

De to dannede nemlig par i næsten et år, men tilbage i maj gik de fra hinanden, skriver Mirror.

Tidligere har modellen udtalt, at hun ikke kunne holde skuespillerens venner ud, fordi de var nogle drengerøve.

»Modsat mange af Leonardo DiCaprios andre kvinder er Nina Agdal faktisk virkelig klog, og hun føler, at hans venner bare ser hende som en dum model. Hun prøver på at starte interessante samtaler, når vennerne er der, men hos dem handler det kun om sport og åndssvage vittigheder,« fortalte en kilde til OK!.