Peter Schmeichels søn, Kasper Schmeichel, er blevet far til en lille dreng

Den 46-årige tidligere målmand og tv-vært Peter Schmeichel blev farfar i lørdags. Det skriver Se og Hør.

Det er Peter og Bente Schmeichels første barnebarn, og ifølge lille-Schmeichels mormor er alle i familien meget glade.

- Han er bare så yndig og lækker. Vi er alle sammen så glade og lykkelige på deres vegne, siger Catharini Gyldenbrand til Se og Hør. Rejste til England
Kasper Schmeichel er målmand i den engelske fodboldklub Leeds, og derfor bor det nybagte forældrepar i England.

Efter fødslen rejste begge sider af familien til England for at se deres nye barnebarn og bruge tid sammen.

Kasper Schmeichel kunne selv fejre sin 24-års fødselsdag 5. november. Han blev forlovet med Stine Gyldenbrand, da hun blev gravid. Peter Schmeichel var selv ung - kun 23 år - da han og konen Bente Schmeichel blev forældre til Kasper.