Den tidligere 'Forsidefruer'-deltager har igen fundet kærligheden.

Kærligheden tilsmiler igen den tidligere ‘Forsidefruer’-deltager Sarah Louise Christiansen. Hun har nemlig fået sig en kæreste, som i øjeblikket er med hende og børnene på ferie. Det afslører hun på sin blog.

'Jeg er meget meget glad, og børnene er vilde med ham,' skriver Sarah Louise.

Hun fortæller, at forholdet egentlig ikke er så nyt, selv om det først er nu, hun bekræfter det.

'Vi har egentlig ikke haft et behov for at offentliggøre det, men nu har vi set hinanden i noget tid, og da han også er med på denne ferie, så kunne jeg lige så godt afsløre det.'

'Jeg ved, at I jo alligevel kommer til at spørge ind til, hvem det er, der er med, og jeg orker ikke at skulle passe på med, at hans stemme eller ham kommer med på billeder og video,' skriver hun.

Her kan du læse hele Sarah Louises blogindlæg.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk