Sarah Louise Christensen er blevet single


Den 37-årige blogger Sarah Louise Christensen er blevet single igen.
Det bekræfter hun i et interview med Realityportalen.
Sarah Louise Christensen, der er mor til tre børn, dannede par med forretningsmanden Jacques Møller, som hun har kendt i seks år.
Det er dog først for nylig, at de bekræftede, at de var i et forhold. Det skete i januar, men to måneder senere er parret altså gået fra hinanden.
Til Realityportalen siger Sarah Louise Christensen:
»Vedrørende Jacques og jeg er det korrekt, at vi ikke længere er kærester. Jacques er en skøn fyr, vi levede bare forskellige liv.«
Jacques Møller har ligesom Sarah Louise Christensen også optrådt på tv. Han har nemlig medvirket i 'Liebhaverne' og 'Kræsne købere'.
Sarah Louise Christensen var medvirkende i 'Forsidefruer' fra 2017 til 2018, hvorefter hun valgte at trække sig fra programmet, da der var for meget drama.