Sommerferien måtte pludselig aflyses, da familien blev fordrevet fra deres sommerhus.

Man kan planlægge nok så meget, men når uforudsete hændelser sker, kan man ikke altid bare fortsætte efter sit eget skema.

Det måtte 'Forsidefruen' Sarah Louise for nylig sande, da hun ud af det blå blev udsat for det, hun kalder sit 'worst case scenario', som gjorde, at hun måtte aflyse alle sine sommerferieplaner. Det fortæller hun på sin blog.

'Jeg har mildest talt været ved at gå ud af mit gode skind,' skriver hun.

'Det var jo egentlig meningen, at vi skulle være i sommerhuset hele denne sommerferie. Det var også meningen, at jeg skulle have været en tur på Ibiza for første gang i mit liv fra mandag til torsdag, hvilket jeg også bliver nødt til at aflyse.'

I sommerhuset skete der nemlig noget uventet, der fordrev Sarah Louise og familien fra grunden.

'Pludselig står vandet bare op af græsplænen, der var nærmest vand overalt, og jeg kunne hurtigt konkludere, at der var tale om en rørskade,' fortæller hun og fortsætter:

'Heldigvis har jeg en ret så udvidet forsikring, men det ændrer ikke på, at alle vores planer er blevet rykket rundt. Så vi nåede kun to dage i sommerhuset, før vi måtte pakke alle vores ting sammen igen og køre hjem. For nu skal de nemlig hive min fine nye terrasse op, grave ned til rørene med en gravko, og så skal skaderne repareres. Så ja, vi kan sket ikke være der uden at gå i vejen og uden adgang til vand,' lyder den triste melding fra bloggeren.'

'Og jo, man kan altid finde noget, der er værre. Men i forhold til vores planlægning og ferie, så var en rørskade worst case scenario lige nu,' afslutter hun.

 

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.