Beskyldninger om, at Sarah Jessica Parker har haft et voldsomt, offentligt skænderi med sin mand Matthew Broderick var planlagt til at blive offentliggjort i en artikel en af de nærmeste dage.

Bladet The National Enquirer har kontaktet skuespillerinden for en kommentar, inden deres artikel skulle trykkes.

Parker ville dog ikke acceptere præmissen for historien og hun tog derfor handling. Hun delte brevet, som bladet havde sendt hende, på sin Instagram-profil, hvor stjernen har 5,4 millioner følgere.

Sarah Jessica Parker er nemlig langt fra enig i, at hun og ægtemanden har råbt af hinanden og diskuteret private problemer offentligt.

Sarah Jessica Parker og Matthew Broderick ses her sammen tilbage i april i 2018. De har tre børn sammen. ANGELA WEISS / AFP
Sarah Jessica Parker og Matthew Broderick ses her sammen tilbage i april i 2018. De har tre børn sammen. ANGELA WEISS / AFP Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

'Som sædvanligt, nogle dage før 19. maj, vores bryllupsdag, er The National enquirer i gang med at lave deres årlige forsøg på at underminere, i dette tilfælde fire herlige dage i London med min ægtemand.'

Sådan skriver Sarah Jessica Parker i det opslag, hun har lagt ud.

De har skrevet en bid af de påstande, som de rejser imod parret, der har været gift i 22 år.

»The National Enquirer arbejder på en historie om, at Sarah jessica Parker og Matthew Broderick blev fanget på kamera i en offentlig 'skrigematch,« skriver de i brevet til Parker og fortsætter:

»Kilden siger, de gik i kødet på hinanden over middagen, og at deres skænderi endte ude på gaden, hvor Sarah konfronterede Matthew over hvor meget tid, han bruger i London.«

Skuespillerinden skriver dog i sit opslag, at ikke alene har skænderiet ikke fundet sted, men hun og børnene er meget glade og stolte over det arbejde, som Broderick laver i London.

Parret bor til daglig i New York, og de har været et par i 27 år. Parker retter et direkte spørgsmål imod publikationen.

»Hvorfor ikke fejre et ægteskab på 22 år og et forhold på 27 år? Fordi, på trods af jeres uendelige chikane og spildte tryksværte, så nærmer vi os tre årtier med kærlighed, forpligtigelse, respekt, familie og hjem,« skriver hun slutteligt i opslaget, hvor hun slår fast, at det er det egentlige 'scoop'. Over 100.000 har 'liket' opslaget.