Den gravide 'Vild med dans'-vært Sarah Grünewald og hendes kæreste Rasmus Backhaus er jublende glade.

En scanning har nemlig givet dem svar på, om de skal være forældre til en pige eller en dreng.

»Det bliver en lille dreng, og det glæder vi os helt vildt til!,« fortæller en glad Sarah Grünewald til BILLED-BLADET.

'Vild med dans'-værten fortæller, at både hun og kæresten var enige om, at de gerne ville vide barnets køn.

Ifølge Billed-Bladet har parret nu også fundet et navn til det kommende barn, hvis eksistens blev afsløret, da Sarah Grünewald midt i en Vild med dans-udsendelse fortalte, at hun var gravid.

Flere seere havde forinden spurgt ind til hendes bulende mave, og så indrømmede værten altså, at det er et lille foster, hun gemmer på.

Her kan man se værtens lille topmave.
Her kan man se værtens lille topmave. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

»Det er virkelig virkelig dejligt og fantastisk. Det er et kærlighedsbarn og en ønskebaby, så det er så dejligt,« sagde Sarah Grünewald til TV 2 dengang.