DR-værten Sara Bro måtte tage tilløb i otte-ti måneder, før hun oprettede en datingprofil.

Men nu har hun oprettet hele fire, og det har budt på nogle overraskende oplevelser.

Det fortæller Sara Bro om i DR-podcasten 'Hjerteflimmer for voksne', hvor hun i denne uge debatterer, hvordan man bliver klar til kærligheden.

Med sig i studiet har hun parterapeuten Jytte Vikkelsøe, den tidligere folketingspolitiker Karsten Lauritzen, der nu er på barsel, samt DR-værten Anna Lin.

Mens Anna Lin har været bruger af datingapps længe, har 48-årige Sara Bro, der siden efteråret officielt har været single, skullet tage et langt tilløb.

Men anden juledag skete det. Sammen med nogle veninder fik hun åbnet fire ens datingprofiler på de fire forskellige datingapps; Tinder, Feeld, Hinge og Bumble.

»Jeg havde virkelig brug for den hjælp fra venner for overhovedet at kunne få det her til at ske,« siger Sara Bro og fortsætter:

»For eksempel, da jeg første gang matchede med nogen som helst, var det på Bumble. Og Bumble er den app, hvor det kun er kvinder, der kan tage initiativet, ellers forsvinder matchet efter 24 timer.«

Sara Bro (th) på den røde løber ved Zulu Awards i KB Hallen torsdag den 29. april 2021.
Sara Bro (th) på den røde løber ved Zulu Awards i KB Hallen torsdag den 29. april 2021. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Sara Bro vidste ikke helt, hvad hun skulle svare på sit første match, men fik god hjælp af sin veninde, der rådede hende til at finde noget sjovt på vedkommendes profil og kommentere det.

Og den teknik har Sara Bro taget til sig.

Desuden har hun også lyttet til Anna Lins råd om, at det første møde med folk fra datingapps bare skal være et såkaldt 'vibe-tjek', hvor man lige mødes kort – måske en times tid – før man har en anden aftale, så man kan se, om man overhovedet har kemi sammen.

Godt rustet med gode råd endte Sara Bro med at mødes med to kandidater inden for 48 timer efter, at hun lagde sin profil på de fire dating apps.

Og det var en blandet succes. Den første mand følte hun ikke rigtig, at der var et match med, mens den anden mand, som hun egentlig godt kunne lide og syntes var spændende, ikke havde lyst til at se hende igen.

Men selvom Sara Bros dating-app-debut altså var en blandet succes, så er hun meget glad for, at hun har kastet sig ud i det.

Nu er hun nemlig kommet i gang, og hun synes, at det er 'pissesjovt'. Sara Bro afslørede i øvrigt også i podcasten, hvad der står på hendes profil. Her afslører blandt andet, at hendes kink er at punktere mandlige egoer, og at hun kan løfte 95 kg dødløft.

Sarah Bro har tidligere været gift med TV 2 Zulu-redaktør Asger Schønheyder, som hun har to børn med. Desuden var hun fra 2016 til 2022 sammen med filminstruktøren Lasse Lund, som hun også var forlovet med.

Derefter var hun i et andet forhold fra april 2022, men meddelte i efteråret, at hun var blevet single.