Livet kørte på skinner. Uddannelsen var i gang, hun havde egen lejlighed, bil, hest. Men med ét slog fundamentet revner under hende. Revner, der blev endnu dybere, da lægernes dom ramte hende. »Det ender nok med invalidepension,« meddelte de.
»At ramme sådan en stopklods sidst i 20erne, at gå fra, at alt fungerer, til at det hele bare ramler fra hinanden – enten kan du gå med det, eller også …,« siger Sara Blædel og får et næsten trodsigt glimt i de brungrønne øjne.
'Krimidronningen' kaldes hun. Forståeligt nok. For med fem millioner solgte bøger verden over er hun ubetinget en af de største herhjemme inden for sin genre. Det er dér, hun er i dag.
Men skal det handle om hendes vej til succes, er det nødvendigt at spole tiden knap 30 år tilbage. Til dér, hvor fundamentet slog revner.
»Det er fandeme en underlig rejse,« siger hun selv med et smil og en hovedrysten om vejen.
Historien om hendes opvækst og lyst til at digte og finde på er velkendt. Historien om hendes ordblindhed også. Men det, der for alvor sendte hende i den rigtige retning, var langt mere alvorligt.
»Det kom som et lyn fra en klar himmel,« fortæller hun om den aften, hvor hun blev ramt af lammelse i den venstre arm og ubeskrivelige smerter og akut blev indlagt.
»Længe troede de, at det kunne være noget i hjernen – at det kunne være sklerose. Så jeg røg på intensiv med overvågning. Det endte med at koste tre år af mit liv ind og ud af neuromedicinsk.«
»I den periode gik jeg fra at have været superaktiv og have et liv, der fungerede, til at miste mit job og ikke engang at se min hest, før den blev aflivet. Alt blev bare skrællet af,« fortæller Sara Blædel om de år, hvor lægerne ikke kunne finde ud af, hvad hun fejlede. Og altså stillede hende et liv som invalidepensionist i udsigt.
Hun forstår godt dem, der synker ned i den revne. For er man først blevet indlemmet i hospitals-trummerummen, er det svært at hive sig selv op igen.
Men en kendetegnende ting for Sara Blædel er, at alt handler om valg. Og sådan et traf hun. Også dér.
Solens stråler kaster et varmt lys ind i den højloftede stue i den 221 kvadratmeter store lejlighed i indre København, som hun gav sig selv i fødselsdagsgave sidste år. 13 millioner kostede den. Et synligt symbol på, hvor langt hun er kommet på sin vej til succes.
Et stenkast derfra ligger Nyhavn, der igen er begyndt at sprudle af liv. Men det er kun 57-årige Sara Blædels lattermilde stemme, der fylder stuerne, når hun fortæller om, hvordan hun knækkede kurven ved at starte sit eget forlag.
»Selvom jeg ikke vidste det dengang, blev det min redningsplanke at udgive andres krimier som paperbacks og sælge dem for 49 kroner i supermarkeder og på tankstationer. Det blev en åbning ind til noget, som jeg faktisk kunne, og min vej ud af hospitals-trummerummen,« siger Sara Blædel, hvis smertefulde tilstand viste sig at skyldes, at hun havde et ekstra halsribben, som blev fjernet ved operation.
»Men på det tidspunkt havde jeg ikke skyggen af tanke om selv at skrive. Så det var på ingen måde en planlagt retning.«
Faktisk nåede hun at arbejde som journalist i nogle år, før ordene begyndte at krible i hende. Og i 2004 udkom hendes første bog, 'Grønt støv'.
»Det er sødt nok, at folk siger, at jeg så bragede igennem, men det gjorde jeg overhovedet ikke. Jeg tror, at den solgte 1.500,« griner Sara Blædel, som først med nummer to, 'Kald mig prinsesse', turde tage springet og sige sit job op. Selvom hun i mellemtiden var blevet enlig mor til sin søn, Adam.
»Det er 17 år siden, at min første kom. Det betyder, at jeg har holdt mig på bestsellerlisterne i 16 år. Og det er sgu ret vildt, ret lang tid at være på toppen. Men jeg synes ikke, at det har været nogen nem vej.«
»At fortælle historierne har ikke været svært, for jeg gør det kun, når den rigtige er der. Så der har jeg været pisseprivilegeret. Men jeg har også været enlig mor i en pæn række af de år. Og det var ikke, fordi jeg sad på et koldt loftrum, men jeg havde ingen penge – jeg havde ikke en krone,« siger Sara Blædel, som er taknemmelig for de legater, hun modtog i starten af sin karriere.
»De betød meget, men dækkede jo ikke, at jeg skulle have en husholdning til at køre. Så på den måde har jeg ikke været en kæmpe succes fra starten,« siger Sara Blædel, som i dag godt tør kalde sig netop det. En succes.
»Længe sagde jeg bare, at jeg skrev krimier – kaldte mig ikke engang forfatter. Men det gør jeg nu. Og jo, jeg kan godt sige, at jeg er en succes. Men jeg har knoklet for det. Og det har kostet. Kostet nogle valg.«
Fem millioner krimier er langet over diskene i 38 lande. Lige nu er hun aktuel med en ny, 'Opløst', som hun har skrevet med Mads Peder Nordbo. Men spørger man hende, hvor rig hun er, træder rynkerne frem i panden. Hun ryster hun på hovedet og siger uden krukkeri:
»Jeg aner det faktisk ikke. Men en pæn del efterhånden. Jeg ved kun, at jeg er virkelig god for skattevæsenet,« smiler Sara Blædel.
Faktisk er meget af hendes formue bundet op i fast ejendom. Som er den eneste hobby, hun har. Ud over selvfølgelig at slå folk ihjel på siderne.
»Det er jeg også ret god til, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har lavet nogle handler, som jeg også har tjent gode penge på,« fortæller hun om sine boliginvesteringer.
»Jeg får selv løn. Jeg stikker ikke bare kloen ned – er egentlig meget fornuftig. Jeg er ikke en fedterøv over for mig selv, men heller ikke en 'big spender',« siger hun og understreger, at det at blive rig aldrig har været en drivkraft for hende. Og indrømmer også gerne, at hun aldrig havde set så stor en succes komme.
»Jeg skal da stadig nive mig i armen over, at mine bøger – og også den seneste med Mads – bliver taget så godt imod. Det er så overvældende og holder ikke op med at glæde mig, at noget, som jeg bliver ved med at have det sjovt med, stadig underholder folk.«
»Tænk, at få en økonomisk frihed ud af det, der stadigvæk er en leg, hvor jeg sidder og rykker rundt på, hvem der skal være de gode, og hvem der er de onde.«
Så smiler hun glad. Hende, der kunne være endt som invalidepensionist.
»Hold kæft, en rejse. Og den er jo slet ikke slut endnu.«
