Tirsdag denne uge gav sangstjernen Jessie J koncert i Royal Albert Hall i London.

Det viste sig at være en koncert lidt ud over det sædvanlige, hvor den 30-årige sangerinde delte en meget personlig hemmelighed.

»For fire år siden fik jeg at vide, at jeg ikke kan få børn. Det er ok, jeg skal nok få børn alligevel. Men da min læge fortalte mig det, var min reaktion 'fandme nej',« sagde Jessie J under koncerten ifølge flere medier heriblandt E! Online.

De intime detaljer faldt som optakt til nummeret 'Fire Letter Word', som, kunstneren forklarede, var resultatet af den tunge meddelelse.

Sangerinden Jessie J står bag mega-hittet 'Price tag'.
Sangerinden Jessie J står bag mega-hittet 'Price tag'. Foto: KEVORK DJANSEZIAN
Vis mere

»Jeg fortæller ikke dette for at få sympati. Jeg er en af ​​millioner af kvinder og mænd, der har gennemgået dette, og som vil gennemgå dette. Jeg skrev denne sang til mig selv i en tid med smerte og sorg. Men også for at give mig selv og andre muligheden for at lytte til den i svære tider,« sagde sangerinden videre på scenen.

En Instagram-bruger har uploadet en video af det følelsesmæssige og ærlige øjeblik.

Her kan man høre sangstjernens tale videre.

»Så hvis du nogensinde har oplevet noget lignende eller kender en anden, der går igennem dette, eller som har mistet et barn, skal du vide, at du ikke er alene med smerten,« fortsatte hun.

Jessie J.
Jessie J. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Det britiske medie skriver, at Jessie J's påståede flamme, skuespiller Channing Tatum, også var til stede under koncerten.

Han har efterfølgende delt et billede på Instagram med teksten.

»Denne kvinde rev mit hjerte ud på scenen i Royal Albert Hall. Dem, der har oplevet dette har været vidne til noget meget specielt. Wow,« skriver Channing Tatum på Instagram.

Channing Tatum var tidligere gift med skuespiller Jenna Dewan - som han også har en datter sammen med - men de forlod hinanden tidligere i år.