Hun har fået mange af os til at skråle med på hits som ‘En sømand som dig’, ‘Sotto Voce’ og ‘Hud mod hud’, men når hun nu tager bladet fra munden, er det helt andre toner, der lyder.

I en alder af 62 har sangerinden Elisabeth Gjerluff Nielsen valgt at beskrive sin opvækst i en turbulent søskendeflok. Kendisser eller ej.

»Nogle bliver måske kede af. Men vi må tage livet, som det er,« siger hun på klingende jysk uden dikkedarer. For hun river glansbilledet af en glad musikalsk familie, der slingrer ned ad Vester- og alle mulige andre gader, itu.

»Det er ikke særlig sjovt hele tiden at blive spurgt om: ‘Nå, hvordan har brormand det for tiden, og hvordan går det med hans hund?’«

»Derfor er det en lettelse at kunne sige: ‘Jeg ved det ikke, for jeg har ikke set hans hund i lang tid - og jeg har heller ikke set Peter’.«

»Det har jeg haft svært ved at sige før, for jeg har ikke villet skuffe de venlige mennesker. Men jeg vil heller ikke give glansbilleder videre af vores familie, som andre kan knække halsen på,« lyder det fra Elisabeth Gjerulff Nielsen.

Hver fjerde dansker har valgt at slå hånden af et familiemedlem, viste en undersøgelse i B.T. for et år siden. Og at svære konflikter findes i selv de ‘bedste’ familier, vidner den kendte sangerindes historie om.

Efter flere års tilløb har hun valgt at bevæge sig over en usynlig streg - og fortælle sin version af søskendelivet.

»Det har ulmet i mig siden 2015, og jeg har lagt det væk og væk, fordi det gjorde for ondt i maven. Har tænkt: ‘Det er synd for mine søskende’. Jeg var bange for, om de blev kede af det.«

»Men jeg syntes også, at jeg var en tøsedreng, for hver gang jeg nævnte noget til folk om søskende og hvor svært det er, kunne jeg mærke, at det optog rigtig mange. Og så må nogen jo beskrive det.«

Resultatet er bogen ‘Store børn - Erindring om en familie’, som i den kommende uge lander på boghandlernes hylder og nok skal udfordre ikke mindst fans af storebror Peter A.G.

For i bogen beskriver hun udover en lykkelig barndom i 60'ernes jyske provins også ‘tider med voldsomme konflikter’ mellem de to, problemer med at ‘holde sig bag diskretionslinjen’ og ‘kunstig høflighed’.

Fans af storebror Peter A.G. får tegnet et noget anderledes billede af den populære sanger end det, de kender.
Fans af storebror Peter A.G. får tegnet et noget anderledes billede af den populære sanger end det, de kender. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Billedet, hun tegner af sin bror, ligger langt fra den Peter A.G., som mange kender og elsker.

»Fordi man tilfældigvis synger rockmusik og hopper rundt på en scene som Peter og jeg, betyder det jo ikke, at vi har nemmere ved at være mennesker end andre,« siger hun.

»Alle folk synes, at vi er sådan nogle rare mennesker, som kan fungere med hvem som helst. Men derfor kan vi som i alle andre familier godt have svært ved at opføre os ordentligt overfor hinanden.«

Nogle har foreslået, at hun kunne have skrevet sin bog som fiktion.

»Men så skulle folk sidde og tænke: ‘Er det Elisabeth eller Peter A.G.?’ undervejs. Det vil jeg ikke. For det er sådan her, min opvækst har været,« siger Elisabeth om bogen.

Når man er vokset op i en bundsolid og kærlig jysk kernefamilie med sunde værdier, hvordan ender man så dér, hvor man ikke længere kan tale sammen? Det spørgsmål tumlede Elisabeth Gjerluff Nielsen med i mange år.

I et forsøg på at finde svaret, foreslog hun i 2013 sin bror Peter et fælles bogprojekt, hvor de gennem en række samtaler skulle kigge på deres ‘både givende og eksplosive relation’. Og måske komme nærmere hinanden.

Den fem år ældre bror sagde ja. På visse betingelser. Som blev efterkommet og nedskrevet i en aftale.

Men godt inde i forløbet sprang han fra. Uden en egentlig forklaring. Fordi stemningen var ‘for aggressiv’.

Fortællingen om det forløb ligger som et spor i bogen, mens et andet spor fortæller historien om at vokse op i Skjern. Både som den lille lykkelige og den mindste, der kunne føle sig udenfor.

Hun erkender, at hun har stukket sin solbrune hånd ned i en hvepserede ved at beskrive sin sprællevende søskendeflok.

Men hellere blive bidt og stukket end være utro mod sig selv, mener Elisabeth, der lige siden hun i 1980 tonede frem på den danske musikscene som frontfigur i det punk- og new-wave-inspirerede band Voxpop, har været helt sin egen.

I sin nye bog river Elisabeth glansbilledet af en glad musikalsk familie, der slingrer ned af Vester- og alle mulige andre gader, itu.
I sin nye bog river Elisabeth glansbilledet af en glad musikalsk familie, der slingrer ned af Vester- og alle mulige andre gader, itu. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Nu er et åg løftet fra hendes skuldre. En knude i maven har løsnet sig. Og et glansbillede er revet itu.

»Jeg føler, at jeg er et bedre sted nu. Føler mig friere over, at jeg ikke skal gå rundt og leve op til at være det glansbillede,« siger Elisabeth.

»Vi har præcis de samme problemer som mange andre. Og jeg synes, at det er vigtigt, at vi deler forskellige versioner af dét at være menneske.«

Elisabeth Gjerluff Nielsen ved godt, at bogen er hendes version. Og at hendes søskende har deres.

Men hun ved også, at årtiers fortielser som fnug kan samle sig til en så hård knude, at den er om ikke umulig - så i hvert fald utrolig svær at løsne.

»Det er små og store ting blandet sammen, som gør, at man pludselig sidder et sted, hvor man faktisk ikke har noget med hinanden at gøre.«

Hun ser ikke sine søskende ofte. Hun har affundet sig med det. Formet sit eget fundament af familie og nære venner, der giver hende plads til at være sig selv. Spørgende og nysgerrig.

»Det er jo ikke, fordi der er sat en jernvæg op. Jeg har det bare sådan, at jeg har trukket mine egne grænser for, hvad jeg synes er behageligt og livsfremmende selskab,« siger hun.

Manuskriptet til bogen sendte hun allerede til sine søskende i efteråret. For som hun siger: ‘Jeg havde ikke lyst til at smide en håndgranat ind i deres stuer.’

Men udover en samtale med den den ældste storebror, Jens, har der kun været en kortere melding fra Peter A.G., som er et centralt omdrejningspunkt i fortællingen.

»Verden er fuld af nemme løsninger. Og nogle er da også begyndt at skrive til mig, at vi børn da bare skal mødes en juleaften, og så bliver vi gode venner igen.«

»Det er meget sødt, men så nemt er det sgu ikke at være menneske.«

Sangerinden Elisabeth Gjerluff Nielsen har i en ny bog valgt at beskrive sin opvækst i en turbulent søskendeflok.
Sangerinden Elisabeth Gjerluff Nielsen har i en ny bog valgt at beskrive sin opvækst i en turbulent søskendeflok. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

At være mennesket Elisabeth Gjerluff Nielsen betyder i hvert fald, at hun ønsker at være en version af sig selv, som hun kan lide.

»Jeg ved ikke, hvordan det ender i min søskendeflok. Jeg har ikke lukket nogen døre. Men hvis vi skal dele noget, skal jeg kunne være mig. Jeg kan ikke spille roller.«

»Men jeg håber, at der er andre end mig selv, der får noget ud af bogen. Jeg er i hvert fald glad for, at reaktionerne indtil nu har været, at det er en meget sober måde at behandle uoverensstemmelser på. Som jo ikke bare handler om, at de andre er forkerte, men at man selv må tage sit ansvar.«

'Store børn - Erindring om en familie’ udkommer 22. august på Gyldendals forlag  Peter A.G. er i studiet for at lave ny musik, så han er ikke til at få fat på og svarer derfor ikke på indholdet af bogen.