Et rape room – på dansk et voldtægtsværelse.

Sådan et skal den overgrebsanklagede sanger Marilyn Manson stolt have fremvist for flere år siden. Det påstår den 26-årige kendte sangerinde Phoebe Bridgers i hvert fald.

Ifølge hende var hun som teenager på besøg i Marilyn Mansons hus sammen med nogle venner, og her skal musikeren, som hun dengang var stor fan af, altså angiveligt have pralet over værelset.

'Han refererede til et specifikt værelse som sit voldtægtsværelse. Jeg troede, at det var en frygtelig form for drengehumor, men jeg stoppede med at være fan af ham,' skriver sangerinden i et opslag på Twitter.

Her skriver hun også, at hun på baggrund af episoden støtter alle, der står frem med anklager mod Marilyn Manson, der bærer det borgerlige navn Brian Warner.

I et efterfølgende opslag har Phoebe Bridgers tilføjet, at 52-årige Marilyn Mansons tendenser ikke har været en hemmelige – hverken dengang eller i dag.

'Pladeselskabet vidste det, hans management vidste det, og hans band vidste det. At de distancerer sig fra ham nu og foregiver at være chokerede er fucking ynkeligt,' skriver hun.

E! News har forsøgt at få en kommentar fra Marilyn Mansons bandmedlemmer og Mansons repræsentant, men de er ikke vendt tilbage på mediets henvendelser. Phoebe Bridgers har ligeledes heller ikke ønsket at uddybe sine anklager om voldtægtsværelset.

'Westworld'-skuespillerinden Evan Rachel Wood var den første til at anklage Marilyn Manson for overgreb.
'Westworld'-skuespillerinden Evan Rachel Wood var den første til at anklage Marilyn Manson for overgreb. Foto: Chris Delmas
Vis mere

Det var Marilyn Mansons tidligere forlovede, 'Westworld'-skuespillerinden Evan Rachel Wood, der satte gang i en lavine af beskyldninger mod den kontroversielle sanger.

33-årige Evan Rachel Wood skrev mandag et opslag på sociale medier, hvori hun anklagede Manson for at have tortureret hende fysisk samt hjernevasket hende gennem deres on/off-forhold, der begyndte i 2006, da Wood var 18 år gammel, og som sluttede i 2010.

Cirka samtidig stod fire andre kvinder frem med lignende anklager, hvorefter flere kvinder har fulgt trop i løbet af ugen.

Blandt andet har den tidligere pornostjerne Jenna Jameson udtalt, at hun droppede Marilyn Manson, fordi han bed hende under sex, og fordi han gentagne gange skal have fortalt hende, at han fantaserede om at brænde hende levende.

Marilyn Manson har nægtet alle anklagerne mod ham.
Marilyn Manson har nægtet alle anklagerne mod ham. Foto: Victor Lerena
Vis mere

Også skuespillerinden Rose McGowan, som var forlovet med Marilyn Manson i to år før deres brud i 2001, har støttet op om Evan Rachel Wood og de øvrige kvinder, der har anklaget Manson for overgreb.

'Det tager år at komme sig over misbrug, og jeg sender dem styrke på deres vej mod deres helbredelse. Lad sandheden komme frem, og lad helingen begynde,' har hun skrevet på Twitter.

Anklagerne mod Marilyn Manson har blandt andet medført, at hans pladeselskab, Loma Vista, har droppet samarbejdet med ham. Han er også blevet fjernet fra de kommende episoder af serien 'Creepshow and Starz's American Gods'.

Marilyn Manson har selv nægtet anklagerne imod ham og skrev tidligere på ugen følgende i et opslag på Instagram:

'Mit liv og min kunst har længe været en magnet for det kontroversielle, men disse påstande imod mig er nogle forfærdelige forvridninger af virkeligheden. Mine intime forhold har altid været med samtykke fra ligesindede partnere, uanset hvordan – og hvorfor – andre nu vælger at genfortælle fortiden forkert.'

Se nogle af opslagene med anklagerne mod Marilyn Manson herunder: