Lisbet Dahl afviser myten om Nikolai Lie Kaas' fars død og afslører den overraskende sandhed: Sådan døde Preben Kaas

Efter et kort og kaotisk liv stod skuespiller Preben Kaas af i 1981. Meget sandt og usandt blev siden skrevet om Nikolaj Lie Kaas’ far og hans endeligt. Nu fortæller hans sidste hustru Lisbet Dahl sandheden om hans sidste tid

Gu’ fanden var han en drukkenbolt. Fandens kolerisk og pisse jaloux. Lisbet Dahl kunne knap nok gå på scenen, før Preben Kaas’ mindreværd over hans succesrige kone kogte over. Den marts-aften i 1981, hvor hun annoncerer senere hjemkomst fra Bellevue Teatret, skred Preben Kaas i ren og skær raseri. Det var ikke første gang, men det blev sidste gang hun så ham.

Preben Kaas




Hverken Lisbet Dahl, de andre ekskoner eller hans fem børn lægger fingre imellem i deres erindringer om Preben Kaas i biografien ’Det bli’r vinter førend man aner’. Han var et sammensat menneske. Ubehagelig, umulig, men også helt uimodståelig. Og når Lisbeth Dahl ser hans krøllede hoved på bogens forside, husker hun hvorfor hun forelskede sig. Da hun var 31, og han var  47.

- Den sidste tid med Preben var meget hård for ham og mig, fordi jeg var så ung. Kun 34. Men når jeg læser bogen, husker jeg, hvor sød, hjælpsom og generøs og morsom – det kunne man jo ikke undgå at blive forelsket, siger hun, kigger på bogen og drejer lidt på ringene – hans – som hun stadig bærer.

Hun er glad for, at bogen også husker hans gode år, hvor han med sit talent for komik og skuespil løftede fejlslagne revyer med den ene hånd og fødte historiske monologer til blandt andre Dirch Passer med den anden. Men først og fremmest er det en ærlig fortælling om Preben Kaas’ hæsblæsende liv, som sluttede for egen hånd i 1981, men ikke som de fleste tror.

Preben Kaas




Fire år forinden, samme år som Lisbet Dahl på Grace Kelly-maner står hvid brud for Preben Kaas, ramler Cirkusrevyen i milliongæld for direktøren Preben Kaas. Dirch Passer er smuttet og med ham publikum og indtægter.

- Han var et virkelig godt menneske, som får en skæbne, han slet ikke havde fortjent! Han skulle have rejst sig op, og sagt: Nu skal jeg vise jer! Men det gjorde han ikke. Han blev sindssygt skuffet over de mennesker, som svigtede ham. Fordi han mistede sine penge og sin position. Han blev bitter. Han sad bare i sin morgenkåbe og gav op.

Derouten galoperer, og Lisbet Dahl forsøger at holde sammen på stumperne. Samler hans børn og hendes børn, også når Preben ikke er der, holder jul og nytår og generelt bare sammen på familien.



Preben Kaas


- Jeg forsøger at holde sammen på det hele, mens det falder om ørerne på mig, og jeg opdager det egentlig først, da det er overstået. Min datter har spurgt, hvorfor jeg ikke gik, men det kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke gå fra en mand, der var syg.

I al den tid Lisbet Dahl kender Preben Kaas tømmer han en flaske whisky i døgnet. Hverken mere eller mindre. Til sidst giver både organismen og venner op. Det samme gør Lisbet Dahl, når han bare går i vrede.

- Han havde et forbasket temperament. Han blev så jaloux og kunne finde på at sige, han ville skilles, hvis ikke jeg kom lige hjem. Når han var rasende, skulle man lade ham gå. Jeg rendte aldrig efter ham. Og den dag i dag bebrejder jeg ikke, at jeg lod ham gå den aften.

Den 27. marts klokken 9:04 finder politiet hans lig i Kalkbrænderihavnen. Ingen ved, hvad der er sket i timerne fra han forlod sit og Lisbet Dahls hjem. I de mere end 30 år, der følger, er det især de succesfulde sønner Jeppe og Nikolaj Kaas, der giver anledning til at trække den tragiske familiehistorie op af arkivet. Om den alkoholiske far, der tog sit eget liv. Men sjældent, faktisk aldrig, bliver den skrevet, som den skete.

For Preben Kaas kører ikke i havnen i sin bil den marts-aften, som det fremgår af artikler og opslagsværk. Han stillede sin sko på kajen, lagde sin frakke med sin tegnebog samme sted, og så sprang han.

- Der var ikke noget med nogen bil, der skulle hejses op. Det var noget værre vrøvl. Pressen var så sensationshungrende. Der var ikke grænser for, hvor han havde været den aften, han døde, og tæller man op, så kunne det slet ikke lade sig gøre. Men der var ingen aviser, der udkom, så de kunne ikke skrive det, som det skete.



Preben Kaas


Et andet vedholdende rygte gik på at hans ben, der var tæret af urinsyre efter det mangeårige alkoholmisbrug, skulle sættes af. Men heller ikke det holder stik. Når der blev pyntet lidt på det faktuelle, hænger det sandsynligvis sammen med, at mange af landets aviser var konfliktramte og ikke udkom, da Kaas døde. Da nekrologerne endelige skulle skrives tre måneder senere var rygter allerede blevet til myter.

Lisbet Dahl er en af dem, der i dag tror, at Preben måske ligefrem har spekuleret i de strejkende aviser, så han kunne tage sin afsked i fred. I dag er hun glad for, at han fik det. Fred. For det gav også hende fred.

- Jeg var ikke vred, men det var et slag, som jeg ikke forstod, hvorfor jeg fik. Det skete bare. Så var han væk. For første gang i mit liv kom jeg ud for noget dybt tragisk. I dag ser jeg en større ’connection’ mellem mig og Preben, som jeg ikke så dengang. Mellem vores sind og vores familier. Jeg går stadig med hans ringe, og jeg kan ikke engang forklare hvorfor.

- Først for tre år siden tilgav jeg ham rigtigt. Jeg skulle lave et jubilæumsshow med Ulf (Pilgaard, red.), og så tog  vi bl.a. et nummer med, Preben har skrevet til mig. Da jeg gik med hunden nogle måneder efter det, drejede jeg lidt på ringen og tænkte: Nu tilgiver jeg dig. Jeg har sagt det før, men dér gjorde jeg det.



Preben Kaas


Det bli'r vinter førend man aner udkommer på People's Press fredag