Baywatch-stjernen Pamela Anderson havde en lille, men ganske underholdende rolle i Sacha Baron Cohens film 'Borat' fra 2006.

Her forsøger den kazahkstanske journalist Borat, spillet af Cohen at bortføre den barmfagre Anderson i et bryllupsritual.

Det var Pamela Andersons daværende ægtemand Kid Rock ikke vild med. Ifølge den britiske komiker Sacha Baron Cohen blev parret skilt på grund af det.

Det fortæller han i et nyt afsnit af podcasten The Last Laugh, skriver News.com.au.

Ifølge mediet bekræfter det rygter, der florerede, da filmen fik premiere. Rygterne gik på, at Kid Rock kaldte sin daværende hustru for en række ukvemsord heriblandt 'luder', efter han havde set filmen.

Den britiske komiker fortæller i podcasten, at de optog den fallerede kidnapningsscene to gange under produktionen af komediefilmen.

»Hun er faktisk utroligt modig,« siger Cohen om Anderson og fortsætter:

»Hun mistede to ting. En lille del af sin kæbeknogle. Det burde hun have fået en pris for. Hun mistede også sin ægtemand,« påstår Cohen.

Sacha Baron Cohen har tilsyneladende også et forulykket ægteskab på samvittigheden.
Sacha Baron Cohen har tilsyneladende også et forulykket ægteskab på samvittigheden. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Han var i kontakt med Anderson, efter filmen fik premiere, og Kid Rock var slet ikke vild med konens scene.

Hun skrev til Sacha Baron Cohen, at rockmusikeren havde søgt om en skilsmisse, efter han havde set filmen.

»Jeg troede, det var en joke, men få uger senere blev de skilt.«

Kid Rock og Pamela Anderson nåede kun at være gift i nogle måneder inden skilsmissen.