Tyve lag numse-make-up - er det Victoria's Secret?

Lingeri-mærket Victoria's Secret er næsten mere berømt for fantastiske modeshows end undertøj.

Hvert år at stabler amerikanske Victoria's Secret et modeshow på benene. Et modeshow, hvor cremen af verdens smukkeste modeller spankulerer ned ad catwalken til live-toner fra en af tidens største musikere, mens verdens ypperste kendisser og rigmænd sidder som sild i en tønde og kigger på.
 
Og flot ser det ud, når den ene høje, smukke topmodel efter den anden stavrer ned ad catwalken iført intet andet en lidt let og pikant undertøj og til nød et par englevinger.

Men ingen er fejlfrie - heller ikke topmodeller. Modellerne bruger flere timer på at manipulere sig frem til det perfekte udseende. Ikke mindst kræver numsen en stor del af deres tid og make-up.

- Det handler alt sammen om at skabe illusionen om den her fantastiske krop på catwalken. Folk er ikke klar over, at der er omkring 20 lag make-up alene på min røv, siger en af de smukke modeller med englevinger Selita Ebanks.

Ifølge Selita Ebanks tager det omkring en time at påføre kropsmake-up'en og tre til fem timer at påføre hår- og ansigtsmake-up. I gennemsnit arbejder fem personer på at gøre hver af de 38 modeller til himmelske skønheder.