Skruppelløs og kynisk. Tillukket og følelsesløs. Sådan ser det billede ud, som musikproducer Kim Hyttel tegner af Kim Larsen i sin nye bog.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____> - Jeg har ikke læst bogen. Men det billede genkender jeg slet ikke, siger Poul Bruun, som - med ganske enkelte undtagelser - i 40 år har arbejdet sammen med den populære danske stjerne og produceret album for såvel Gasolin som Kim Larsen.

- Kim har altid været totalt loyal over for mig. Og vi har da haft et par uoverensstemmelser, men ikke mere end at de er blevet fint overstået. Jeg er vild med at arbejde sammen med ham, synes det er fantastisk.

Op på barrikaderne

- Jo, det går da for sig, man skal op at stå på barrikaderne, men det er også fedt, siger Poul Bruun, som B.T. fanger på telefon i Sydspanien.

Heller ikke musiker og producer Jan Lysdahl kan nikke genkendende til Hyttels portræt

- Jeg var helt chokeret over at læse det. Jeg synes slet slet ikke, det er rigtigt, siger Lysdahl, som spillede sammen med Larsen fra 1983 til ’86 og ikke siden har arbejdet med ham.

Letkøbte konklusioner

- Men grunden til, at jeg forlod bandet, har intet med det billede at gøre, og jeg synes, at Hyttels konklusioner lyder lidt letkøbte, siger Jan Lysdahl, som bestemt heller ikke opfatter Kim Larsen som specielt kold og følelsesløs.

- Det er mange år siden, jeg har haft noget med Larsen at gøre. Men sidst jeg mødte ham, var han så glad for at se mig, at det var lige før, han gav mig et knus. Noget han ellers ikke gør.

- Men det har intet at gøre med, at han er kold eller lukket. Han er bare fra en anden tid, hvor man ikke render rundt og knus’er. Det er sgu ikke, fordi han har det skidt indvendigt, mener Lysdahl, som tværtimod kalder Kim Larsen for ’lidt blufærdig’.

Alle vil rode i Kim

- Og tænk på hvordan det er at være ham. Alle vil jo Kim Larsen noget. Folk står i kø, siger Lysdahl.

En opfattelse, Poul Bruun deler. - Det kan godt være, Kim er svær at komme ind på livet af. Men jeg synes, at jeg er ret pænt derinde. Og jeg føler ikke, at han er overprivat. Alle mennesker vil jo ind at rode i ham. Det må da være irriterende ad helvede til, så jeg kan da godt forstå, at han er nødt til at lave en form for skjold, siger Poul Bruun.