Det er de færreste, der nøjes med at spæde til med kildevand, når der er kærlighed i luften.

Den diæt kender Philip May fra 'Paradise Hotel' heller ikke noget til. Han er nemlig, som han selv siger, blevet lidt 'blød' i det, efter han har fået en kæreste.

Vi spurgte til Philips ydre fremtoning og svaret lød prompte:

»Ja, der er sgu kommet lidt mere runde former.«

»Efter, at vi er kommet hjem fra 'Paradise', har jeg bare sagt, at intet skal holde mig tilbage. Der har været rigtig meget kærestehygge og rigtig mange bartenderjobs med spandevis af alkohol - så dunken er begyndt at hoppe lidt, når jeg går. Det har jeg sgu ikke prøvet før.«

Foto: Philip May/Privat
Vis mere

Hvorfor tog du den beslutning?

»Altså det hele startede med mit stunt til forpremieren (på 'Paradise Hotel', red.), hvor jeg smadrede mit knæ. Så blev træningen sat lidt på standby - og så begyndte Simone faktisk godt at kunne lide, at jeg blev lidt mere 'blød'.«

Hvordan det?

»Det hun helt vild med, når vi putter - og man må jo gøre damen glad. Min booty har faktisk heller aldrig været bedre!«

Hvordan det går med dig og Simone?

»Det går super! Er stadig nyforelsket, og jeg elsker pigen af hele mit hjerte.«

Hvornår ser vi dig på tv igen?

»Forhåbentlig snart! Har lidt projekter, jeg skal igang med, men det er selvfølgelig hemmeligt.«

Hvad laver du ellers for tiden?

»Lige nu holder jeg bare ferie og nyder livet! Og så overvejer jeg at tage ned at træne efter de her spørgsmål.«