Det er ti år siden, at den 47-årige journalist, tv-vært, sangerinde og iværksætter Annette Heick startede som klummeskribent på B.T. Og spørger man, hvordan det har været, kommer svaret prompte.
»Utrolig positivt. Specielt de seneste to år har det været overvældende,« siger hun med taknemmelighed i stemmen. Og mener det.
Hvad enten hun tager Michael Jackson, veganere, snobber eller curlingforældre under kærlig behandling, læses hun af flere hundrede tusinde.
Men det er ikke kun alle ‘de andre’, som Annette Heick tager under kærlig behandling. Hun har altid sig selv og sit eget liv som omdrejningspunkt.
»Jeg har altid syntes, at det var en kvalitet at bruge mig selv i klummerne,« siger hun.
Hun er overbevist om, at det er en anden Annette Heick, læserne har kunnet møde de seneste to år.
»Med hele det hurlumhej, vi har været igennem med Jespers ulykke, får man uvilkårligt indsigt i nogle ting, følelser, sorthed og tristhed,« siger hun og fortsætter:
»Dem havde jeg gerne levet foruden, men de er med til at give nye synspunkter på tingene. Der er ting, som jeg kan tale med om, som jeg ikke kunne før. Jeg har nok fået en anden dybde.«
I de ti år, Annette Heick har skrevet klummer for B.T., har hendes liv ændret sig markant.
»Fra jeg startede min klumme til nu, er det ikke meget, som jeg kan genkende,« ler hun og nævner især dét, at hun fik chancen for at lave musicals igen, som en ‘gamechanger’.
Men på det menneskelige plan var det hendes mands ulykke i januar 2015, der for alvor ændrede spillet og vendte familiens liv på hovedet.
Det var under en ferie i Phuket, at Jesper Vollmer kastede sig ud i en bølge, der var så kraftig, at den kastede ham mod bunden - og brækkede nakken på ham. Det var et mirakel, at han kom hel hjem.
Men kampene, der lå foran dem, var mange. Og lange.
Jesper Vollmer måtte opsige sin stilling som kok i kongehuset, og samtidig var parrets hus i Sverige også ramt af skimmelsvamp.
»En kæmpe omgang, der ikke var dækket af forsikringen,« mindes Annette Heick.
»Der var nogle år dér, hvor vi gik for lud og koldt vand. Jeg var nødt til at have tre jobs samtidig, for Jesper kunne ikke arbejde. Vi var virkelig på økonomisk kollisionskurs.«
Der er ingen klynk i hendes stemme. Dén slags er ikke hendes tilgang til livet. Hun er fikseren. Og i en lang periode var Annette Heick familiens redningsplanke.
»Det kan godt være hårdt nogle gange. For så står man dér og siger, ‘hvem griber mig, hvis og når jeg falder?' Men der står ikke nogen. Godt. Så holder vi kæft og svømmer videre.«
Sammen med et tilsyneladende utrætteligt drive lykkedes det Annette Heick at sikre, at familien kom tørskoede i land. Og efter fire hårde år begynder hun nu at ane lys for enden af tunnelen.
»Der er nok en råhed i mig, som i situationen kan være rigtig god, men også kan være en hæmsko,« siger Annette Heick og uddyber:
»Nogle gange gad jeg godt kunne sætte mig ned og bare tudbrøle. Jeg tror, at det ville være så forløsende. Men jeg kan ikke. Jeg synker bare ikke ned i den følelse.«
For tiden befinder Annette Heick sig i Herning, hvor hun er i gang med prøverne til musicalen ‘Evita’, som hun spiller titelrollen i. Frem til maj er hun således mere end 300 km hjemmefra. Og det er hårdt.
»Man er jo nødt til at være, hvor arbejdet er. Men det er godt nok hårde vilkår for en familie, og vi må nok se i øjnene nu, at det påvirker den mindste, Storm på ti, mere, end vi havde forventet, og at det har for store konsekvenser.«
»Vi får det til at fungere, men jeg kommer nok ikke til at være væk så længe en anden gang,« forklarer Annette Heick.
Midt i det hektiske prøveliv skal hun også lige finde tid til at skrive sine klummer. På tiende år.
»Da jeg startede i 2009, var det en mindre klumme og en brevkasse. Nogle gange kom der helt vanvittige dilemmaer, og jeg følte mig forpligtet til at svare uddybende.«
»Efter en tid droppede vi brevkassen, så jeg kunne nøjes med at skrive mine betragtninger om vores måde at interagere på. Og jeg må indrømme, at jeg i perioder har tænkt: ‘Shit, hvad skal jeg finde på at skrive om?’,« griner hun og fortsætter:
»Jeg gør mig virkelig umage med at lade tingene stå åbne, så folk kan tænke deres egne tanker. Det er vigtigt.«
Og man må hellere end gerne være uenig med hende. Bare man holder tonen.
»Jeg prøver virkelig at holde den selv, selvom jeg nogle gange dybest set har lyst til at sige ‘idiot’. Vi danskere er ikke dygtige til at debattere. Vi hører og læser med følelserne. Vi er for hurtige til at skyde med skarpt,« siger Annette Heick, som dog efter ti år aner en ny tendens.
»Jeg tror, at vi er på vej i en god retning. For nogle år siden skyllede hele den politiske korrektheds-bølge ind over os, og fordi den var - og er - så voldsom, øjner jeg, at tingene ændrer sig.«
»Det glæder mig, for politisk korrekthed er så dræbende for den fri debatkultur!«
Måske skriver Annette Heick snart en klumme om det.
