Så rig er krimikongen Jussi Adler-Olsen: Penge giver ro på

Når Jussi Adler-Olsen i den kommende uge udgiver sin ottende bog om Afdeling Q og det umage makkerpar Carl Mørck og Assad, kan man være forvisset om, at det ikke er på grund af pengenød.

For på bundlinjen er den 68-årige krimikonge nemlig god for mindst 88 mio. kroner. Og dét på trods af, at det er knap tre år siden, at han sidst var aktuel med en roman.

»Selvfølgelig har vi et hus, der er større, og nogle bedre muligheder end før. Men i bund og grund har har de ikke rigtig forandret noget,« forklarer Jussi Adler-Olsen og fortsætter:

»Pengene betyder jo bare, at der er ro. At jeg kan gå ind i det, hvis der er noget, der vil forandre noget for nogen. Og så betyder det også, at det man ejer, bliver passet og plejet.«

Det er 14 år siden, at han sammen med sin kone Hanne traf den beslutning, der skulle føre ham ind på den guldbelagte krimivej.

Dengang var Jussi Adler-Olsen direktør i Bonnier-koncernen, og han valgte at trække stikket for at hellige sig skriveriet.

»Hanne og jeg var enige om, at vi sagtens kunne leve på en sten. Og det gjorde vi. Vores mantra var, at gik alt galt, kunne vi altid flytte til Langeland, hvor der er smukt og husene er billige,« siger han om parrets tanker tilbage i 2005.

Men allerede to år senere, hvor første bog i Afdeling Q-serien, ‘Kvinden i buret’, kom på gaden og blæste danskerne omkuld, blev tankerne gjort til skamme. Alene herhjemme har Jussi Adler-Olsen siden solgt 3,8 mio. bøger. Han er udkommet på 40 sprog og har på verdensplan solgt mere end 20 mio. eksemplarer.

Den enorme verdensomspændende succes betyder da også, at der sidste år - hvor der ingen nyudgivelse var - alligevel rullede knap ti mio. kroner ind på kontoen.

Men trods den stadigt voksende formue bevarer Jussi Adler-Olsen begge ben solidt plantet på jorden.

»Når jeg en sjælden gang skejer lidt ud og køber en guitar, jeg ikke har fortjent, så kan du være sikker på, at jeg giver den ekstra skalle dagen efter. Tingene skal hænge sammen,« siger han og glæder sig samtidig over, at pengene giver mulighed for at hjælpe andre.

»Jeg har haft masser af tid til at være lidt generøs. Både i forhold til noget privat, noget offentligt og forskellige foreninger og institutioner. Det, synes jeg, er det mest fantastiske ved at være så heldig som jeg,« siger han.

»Og så har Skat selvfølgelig været vældig flinke også,« tilføjer han med et grin om at betale sin del af kagen til skattefar.

Den del bliver uden tvivl endnu større i år, hvor ‘Offer 2117’ lige om lidt ligger klar på boghandlernes hylder. Oplaget lyder på 200.000. I første omgang.

Men som nævnt indledningsvis er det ikke pengene, der driver ham, men derimod lysten til at følge sine karakterer helt til dørs ad dén vej, der blev udstukket år tilbage.

Allerede i 2006, hvor afdeling Q, Carl Mørck og Assad havde taget plads i hans hjerne, stod det nemlig klart for ham, at her var noget, der var levedygtigt i mange år. Ti bind troede han på.

»Lige siden har jeg haft en overordnet synops på hvert af dem. Nogle af emnerne har selvfølgelig måttet ryge sig en tur, fordi emnet ikke var aktuelt længere. Men så har jeg haft et andet i baghånden.«

Omridset til ‘Offer 2117’ har han således kendt længe. Og det bliver Assads og hans baggrund, der kommer i forgrunden.

»Jeg var nødt til at løfte hele hans historie. Vi har aldrig været inde i hovedet på ham. Dét kommer vi nu,« forklarer Jussi Adler-Olsen og kalder sin nye roman en ‘super action-historie’.

»Jeg plejer ikke at sige den slags, men jeg er utrolig stolt af den.«

Den har været længe undervejs, indrømmer han. En af årsagerne er, at researchen har været mere omfattende. Men en anden er af lidt alvorligere karakter. Sidste forår var den succesfulde forfatter nemlig tæt på at blive blind på det ene øje.

»Var jeg ikke blevet opereret lige i rette tid, så ...,« siger han med et stort, lettet suk.

Det var et glaslegeme, der under en ferie i Barcelona løsnede sig i Jussi Adler-Olsens ene øje. Det er ikke nødvendigvis farligt og rammer som oftest ældre mennesker.

Men ved hjemkomsten til Danmark sendte øjenlægen ham direkte afsted til Rigshospitalets øjenafdeling, hvor kirurgerne stod klar. Hans nethinde havde løsnet sig så meget, at han havde fået en flænge i den.

»Selve operationen tog ingen tid. Men i måske et halvt år efter måtte jeg kun se lige ud. Jeg måtte ikke læse, ikke skrive, ingenting. Det eneste jeg måtte, var at se fjernsyn på afstand,« fortæller han om den uventede forsinkelse.

»Jeg røg jo helt ud af historien.«

Men da først Jussi Adler-Olsen kom tilbage på sporet, gik det stærkt. Ikke mindst fordi én stor ting drev han fremad med uhørt kraft.

»At blive farfar. For første gang,« siger han med ømhed og stolthed i stemmen.

»Jeg kan love dig, at da jeg fik dét at vide i januar, kom der energi på. Virkelig energi. Jeg knoklede løs dag og nat,« fortæller han med et smil om arbejdet med at få bogen færdig, så han kunne dedikere sig til den rolle, han i mange år har set frem til.

»Det bliver så hyggeligt og rart. Og hvis du spørger mig, hvad jeg skal lave i pinsen, tror jeg, at jeg skal tegne et legehus,« griner succesforfatteren, som først i slutningen af august kan kalde sig farfar.

»Jeg har det med at være lidt på forkant. Måske skal jeg lære at blande mig lidt udenom og lade forældrene tage teten,« tilføjer han undskyldende men med begejstring i stemmen.

»Jeg tror ikke, at det kommer til at påvirke min produktion eller mine karakterer. Men jeg er sikker på, at jeg selv bliver blød som smør.«

'Offer 2117' udkommer på Politikens forlag 14. juni