Der gisnes om hvem Ulf Pilgaard i aftenens afsnit af 'Borgen' skulle forestille at være i det virkelige liv. Og selvom dramaserien kun er fiktion, så er det oplagt at høre, om erhvervslivets mest magtfulde mand så DR søndag aften.

Men det gjorde Hr. Møller ikke, fortæller hans personlige assistent Lars-Erik Brenøe bt.dk.
Faktisk gjorde ingen af dem, og hvorfor skulle de det?

Og ja, hvorfor skulle de egentlig det. 'Borgen' er ren fiktion, så hvis den aldrende erhvervsmand Joakim Crohne ligner den ligeså aldrende erhvervsmand Mærsk McKinney Møller - så må det jo være et tilfælde.

Ren fiktion
I det femte afsnit af 'Borgen' skulle erhvervslivets plejen omgang med Statsministeriet debatteres, da et lovforslag om kønskvotering i bestyrelserne blev gennemgået i bedste sendetid.
 
Et forslag som erhvervslivet med den aldrende Crohne i spidsen ikke var falden-på-halen-begejstret over, og derfor blev truslen om at rykke foretagende ud af landet kastet på statsministerens skrivebord.
Fiktion. Ikke sandt?

Fiktion - og så alligevel ikke
Og dog. Hr. Møller - den erhvervsmand de fleste får et billede af, når man lukker øjnene og tænker milliard-virksomhed i Danmark - præsterede faktisk et lignende stunt tilbage i 1980erne.
Dengang var det Socialdemokraten Anker Jørgensen, som måtte spænde hårknuden og dufte godt over aftenkaffen i statsministeriet, da han krævede flere penge i skat over Mærsk' olieboringer i Nordsøen. Det førte til en trussel om at flytte imperiet til Schweiz.

Mærsk flyttede - i lighed med Crohne - heller ikke sine forretninger ud af landet dengang. Om det var fordi han hellere ville spille bridge med Dronningen hver tredje torsdag, eller fordi det rent praktisk ikke var muligt, ved denne journalist dog ikke.

KØB B.T. TIRSDAG OG LÆS, HVORDAN MÆRSK I VIRKELIGHEDENS VERDEN HAR FORSØGT AT PÅVIRKE MAGTHAVERNE:

- Opgøret med Anker Jørgensen

- Olieslagsmål med Anders Fogh Rasmussen

- Gave med betingelser

- Skattefrie olietankere