Det er tydeligt at se, at Steven Tyler har været i karambolage med et badeværelsesgulv.
Det er tydeligt at se, at Steven Tyler har været i karambolage med et badeværelsesgulv.

Steven Tyler fra Aerosmith tog den forleden på hovedet i et bad på et hotelværelse i Paraguay. Det medførte en aflyst koncert, et ordentlig sæbeøje og to manglende fortænder.

Men det varede ikke længe, før han igen var på scenen i Argentina. I et interview med det amerikanske tv-program Today Show, forklarede han, hvad der gik galt.

LÆS OGSÅ:
PEOPLE-TYLER/

- Jeg fik kvalme, besvimede i badet og faldt direkte på snuden. Da jeg vågnede igen, anede jeg ikke hvor jeg var, siger Steven Tyler.

- Det var efter en koncert, og det viste sig, at jeg havde fået en mavesygdom - Montezumas hævn, eller sådan noget fordi jeg var på tur med inkaerne, og havde spist noget jeg ikke kunne tåle. Først så jeg ud som Barysjnikov, men bagefter som Leon Spinks, sagde han til det amerikanske tv-show ifølge kjendis.no.

Spinks er en bokser, som mangler sine fortænder og Barysjnikov er en russisk balletdanser.

Ikke tilbagefald

Den 63-årige afviste, at han skulle være faldet af vandvognen, efter han har været et smut i afvænning.

- Jeg arbejder med det hele tiden.

, så derfor kan jeg godt forstå, at folk de tror det er det, der er sket, sagde han.

Tyler mistede et par tænder i styrtet, og han måtte have fire sting over det ene øje.

SE BILLEDERNE: Steven Tyler optrådte med blåt øje

Aerosmith var nødt til at aflyse en enkelt koncert, men var lynhurtigt tilbage på scenen.

- Folk kan forvente at jeg står på scenen næsten uanset hvad der sker med mig. Jeg var hurtigt tilbage med solbriller på under første nummer. Da jeg tog dem af lød der er brøl fra publikum. De vidste godt jeg var faldet, men jeg vidste det handlede om at spille for dem og intet andet.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.