Lyt til artiklen

Mens beskyldningerne om, hvem der tæskede og truede hvem i den nærmest endeløse retssag mellem skuespilleren Johnny Depp og hans ekskæreste Amber Heard fortsætter, så er det en helt anden detalje, der nu optager Depps mange fans.

Den tidligere storslåede kvindebedårer har tilsyneladende fået et ret godt øje til sin advokat. Det mener de mange fans i hvert fald. Og det har sat rygterne i gang.

Det er den mørkhårede kvindelige advokat Camilla Vasquez, som ifølge flere fans virker til at have en lidt mere nær kontakt til skuespilleren end den, der normalt ses mellem advokat og klient, skriver kendismediet TMZ.

Vasquez er blot en af mange advokater i det store hold, der skal hjælpe Johnny Depp i den spegede sag, hvor han har sagsøgt sin ekskone for at ødelægge hans karriere ved at anklage ham for hustruvold. Depp mener nemlig omvendt, at Amber Heard misbrugte ham både psykisk og fysisk, da hun blandt andet truede med at begå selvmord, hvis ikke han blev i forholdet, har han fortalt.

Camille Vasquez sammen med Johnny Depp.
Camille Vasquez sammen med Johnny Depp. Foto: POOL
Vis mere

Derudover har han gennem sagen, der efterhånden har varet i mere end tre uger ved retten i Virginia, fortalt, at Heard blandt andet har smidt to vodkaflasker efter ham, hvoraf en skadede ham så meget i hovedet, at han måtte opereres.

Camilla Vasquez har gennem sagen flere gange siddet ved Depps side i retten, og det er her, at fans har bemærket, at der skulle være et tæt hold mellem hende og Depp.

I adskillige-kommentarer på Twitter og TikTok har forskellige fans lagt forskellige små videosekvenser ud fra retssalen, hvor man kan se, at Depp og Vasquez berører hinanden på en meget venlig måde, eller kigger lidt på hinanden.

I et enkelt tilfælde ser man Depp meget betænksomt trække stolen ud for Vasquez, mens han på et andet klip lige piller hendes ledning til telefonen fri, da den hænger fast.

Amber Heard i retten.
Amber Heard i retten. Foto: JIM LO SCALZO
Vis mere

Ifølge kendismediet TMZ er der dog ikke hold i rygterne.

Mediet har talt med flere folk tæt på Camilla Vasquez, og ifølge mediet er hun og Depp bestemt ikke kærester.

Ifølge TMZ er alle Depps forsvarer kommet tæt på deres klient, som de føler også er blevet deres ven. Og når Camille Vasquez fniser af ham, så er det angiveligt, fordi han er meget sjov og har en sjov humor.

Vasquez er desuden i et forhold med en anden, beretter mediet. Depp og heard blev gift i 2015, men gik fra hinanden i 2016. De blev skilt i 2017.