Kendisparret Ryan Reynolds og Blake Lively har doneret en million dollars (6,8 millioner danske kroner, red.) til to hjælpeorganisationer i henholdsvis Amerika og Canada.

De to organisationer hjælper med at skaffe mad til dem, der er særligt udsat under coronavirussens hærgen.

I et opslag på Twitter' skriver Ryan Reynolds følgende om baggrunden for den store donation:

'Covid-19 har en brutal indflydelse på ældre mennesker og familier, som har en lav indkomst. Blake og jeg donerer derfor en million dollars, som bliver delt i mellem Feeding America og Food Banks Canada.Hvis du kan kan give et bidrag, så har disse to organisationer brug for hjælp.'

Den gavmilde donation har skabt glæde hos Feeding America, som i et interview med Variety har udtalt, at det vil gøre en kæmpe forskel, da de nu kan hjælpe mange flere mennesker i nød.

Det er ikke første gang, at Blake Lively og Ryan Reynolds donerer penge.

I september donerede parret hele to millioner dollars (omkring 13,6 millioner danske kroner, red.)  til to hjælpeorganisationer, hvor den ene hjælper folk med juridisk vejledning, og den anden hjælper flygtningebørn med deres rettigheder.

Og Ryan Reynolds og Blake Lively er ikke de enester stjerne, der hjælper, hvor de kan.

Flere stjerner har nemlig brugt deres sociale medier til at promovere Feeding America.

Blandt andre har Justin Timberlake, Natalie Portman, Ben Affleck, Vanessa Hudgens, Alan Cumming, de to søskende Gigi and Bella Hadid og de to brødre Josh Gad og Nick Lachey lagt opslag op på deres profiler på sociale medier for at gøre befolkningen opmærksom hjælpeorganisationen.

Ben Affleck har således delt et opslag på Twitter, hvor han skriver:

'I den her tid tænker jeg på de svageste i vores samfund. Børn, der ikke får den mad, de har brug for, familie og venner, der bliver fyret fra deres arbejde, de ældre og familier, der har en lav indkomst. Hjælp mig med at støtte Feeding America.'