Rupert Grint venter barn med sin kæreste - skuespillerinden Georgia Groome.

Det bekræfter en talsmand for parret.

»Rupert Grint og Georgia Groome er glade for at kunne bekræfte, at de venter barn, men vil gerne bede om, at deres privatliv respekteres i denne tid,« lyder det ifølge Sky News fra talsmanden.

Den 31-årige skuespiller, som er bedst kendt for rollen som Ron Weasley i de populære Harry Potter-film, og Georgia Groome har dannet par siden 2011.

I 2019 svirrede der rygter om, at de to var blevet gift, da de blev set iført det, som flere troede, var matchende forlovelsesringe.

Det viste sig dog ikke at være tilfældet, og en talsmand var derfor hurtigt ude at afkræfte, at de to skulle have giftet sig

Selvom parret endnu ikke officielt har sagt ja til hinanden, må beslutningen om at få et barn sammen i den grad siges at vise, at parret har forpligtet sig til hinanden.

De godt nyheder kommer da heller ikke helt ud af det blå.

Rupet Grint var blot 11, da han blev verdenskendt for rollen som Ron Weasly i Harry Potter-filmene.
Rupet Grint var blot 11, da han blev verdenskendt for rollen som Ron Weasly i Harry Potter-filmene. Foto: NF
Vis mere

Rupert Grint fortalte i et interview med The Guardian tilbage i 2018, hvordan han håbede at stifte familie indenfor en overskuelig årrække.

»Det var mærkeligt at fylde 30, Det føles bare ikke som om, jeg er der endnu, og jeg ved ikke, hvordan fremtiden ser ud for mig. Jeg tager det en dag ad gangen, fortsætter med at spille interessante karakterer og ser, hvad der sker.«

»Jeg vil gerne slå mig ned og have børn snart. Hvis jeg fik en søn, skulle jeg så kalde ham Ron? Det er et ret godt navn, men nok ikke,« sagde han dengang med henvisning til Harry Potter-Potter-karakteren, der har gjort ham verdenskendt.

Præcis hvornår deres fælles barn ventes at komme til verden, melder historien dog endnu ikke noget om.