Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Der har været megen modgang i Rod Stewarts liv på det seneste.
Inden for de sidste to måneder har den 77-årige britiske musiker mistet to af sine brødre, og nu åbner Rod Stewart op om, at han også fik en stor forskrækkelse med sin 11-årige søn Aiden.
Sønnen måtte nemlig hastes på hospitalet under en fodboldkamp, fortæller Rod Stewart til fodboldmediet FourFourTwo ifølge People.
»Vi troede, min dreng havde et hjerteanfald,« siger musikeren.
»Han blev helt blå og var bevidstløs, indtil han faldt til ro. Det var skræmmende, men det viste sig at være et panikanfald.«
Tidligere på måneden delte Rod Stewart i et opslag på Instagram, at han havde mistet sin bror Bob, som 'forenes med min bror Don på den store fodboldbane i himlen'.
Han selv er den yngste af en søskendeflok på fem, og på bare to måneder gik to af hans fire søskende bort.
Heldigvis nøjedes han med en forskrækkelse med sit yngste barn, den 11-årige søn Aiden.
Rod Stewart har sønnen Aiden og den 17-årige søn Alastair med sin kone Penny Lancaster.
Derudover har den britiske musiker datteren Sarah på 59 år med sin ekskæreste Susannah Boffey, datteren Kimberly på 43 og sønnen Sean på 42 år med ekskonen Alana Stewart, datteren Ruby på 35 med ekskæresten Kelly Emberg, samt den 30-årige datter Renee og den 28-årige søn Liam med ekskonen Rachel Hunter.