Wili Jønsson er fyldt 70 og er i gang med livets anden halvleg. Men som han siger, regner han med både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence

- Hold da kæft et fedt sted. Hvorfor har jeg aldrig været hér før? Han er netop fyldt 70 år, og han har en musikalsk karriere på indtil videre næsten 50 år bag sig. Han var i sin tid medstifter af det største danske rockband nogensinde. Siden de - ja, Gasolin’ - gik hver til sit, har manden bidraget med sit talent til talrige andre herhjemme. Fra Frede Fup til Sort Sol, fra Sanne Salomonsen til Allan Olsen.

Man skulle med andre ord mene, at manden har prøvet det hele.

Det synes Wili Jønsson - ham er det nemlig - bare ikke selv. Som det indledende citat viser, ejer Wili i dén grad stadig evnen til at begejstres - om det så blot handler om den beskedne bodega i det indre København, hvor overtegnede har sat ham stævne denne dag.

Først og fremmest står der en aura af smittende lyst til livet og alle sammes facetter omkring den venlige mand. 70 år eller ej - Jønsson har ikke tænkt sig hverken at sætte basguitaren fra sig og læne sig tilbage i dén anledning.

Lidt refleksioner er det dog blevet til.

- Ja, du ved, det er langsomt gået op for mig, at jeg skal dø. Og jeg har vænnet mig til tanken. Det er ikke helt sådan noget, jeg har forenet mig med, men det er ved at komme, siger Wili.

- Men sådan er det; jeg er kommet til anden halvleg, men som jeg plejer at sige; jeg regner både med anden halvleg og straffesparkskonkurrence. Men det er klart, at tanken om, at man skal dø, melder sig, den sidste store søvn, du ved Men vi er jo alle sammen så livsbegærlige, jeg kunne godt tænke mig lige at læse den bog, se det teaterstykke og jeg skal lige nå dét og dét.

- Men jeg har ikke som sådan reflekteret over, at jeg skal dø en dag, for det skal man jo. Det er mere måden, det sker på. Det var jo en gave, hvis man faldt om på scenen, og så var det slut, men sådan ender det jo som regel ikke.

- Det ender jo som regel med, at kroppen og det hele falder sammen. Jeg synes sgu’, det er så tarveligt, hvis kroppen dør ud, og hovedet fungerer. Men bortset fra lidt gigt i skulderen efter alle de år som bassist er der sgu ikke noget galt med mig.

Og dermed nok om død og tilbage til livet.

I skrivende stund spiller Wili med tre bands. Primært er han aktuel med bandet Bolværket og albummet ’Pænt smasket’.

- Jeg har altid haft meget at lave, og ind imellem siger Katrine (med efternavnet Jensenius, skuespiller og Wilis hustru, red.) da også ’nu må du eddermame styre dig!’, griner Jønsson.

Musiker for herren

- Tre bands er vel også for meget. For jeg insisterer på at kende repertoiret, og at det sidder der. Man er sgu’ blevet for gammel til at skulle stå og glo på becifringer. Så skal man jo også have briller på, og de dugger, og det ser ud ad helvede til.

Men manden er musiker for herren. Og når man er det, er man også efterspurgt.

- Du spørger, hvordan jeg har valgt dem, jeg har spillet med, men som regel er det er faktisk dem, der har valgt mig, fortæller Jønsson.

- Eller rettere; jeg lader mig vælge. Folk ringer og spørger, og så siger jeg i reglen noget a la ’det lyder som en meget god idé’, og så er det Katrine en gang imellem siger ’nu må du edderma’me’ som nævnt.

Og Wili Jønsson har haft meget at lave i sin karriere. Både som bassist og ikke mindst som korsanger på et utal af danske plader.

- Hvor mange? Det ved jeg fandme ikke. På den led har jeg overhovedet ikke styr på mit liv, siger Jønsson og fortsætter:

- Der er jo nogen, der sådan har scrapbøger og check på det hele, du ved. Men ikke mig. Som Katrine siger ’skal du ikke lave en scrapbog” og jeg siger ”nej, hvad fanden skulle jeg dog bruge det lort til?’

- Sidde dér og ævle ’kan du huske dengang i ’52’. Ja hallo mand, hvordan fanden synes du selv, det går? Vi skriver altså 2012.

Med Jønssons egne ord kigger han kun tilbage i små bidder. Ellers har man det med at blive rørstrømsk, og det gider han ikke.

- Man skal sgu’ leve her og nu! Som da jeg kom ind her og sagde ’Wauuw, hvorfor har jeg ikke været hér før?’ Godt valg, Steffen!

Og de ting Wili Jønsson mindes med glæde hér i livet har heller ingenting med nostalgi at gøre.

- Det største var absolut at se min søn blive født (Wili er far til 35-årige Oscar, red.). Og at stå dér med det der lille bundt i armene, og han kiggede på én, og jeg tænkte ’nu er han vel ikke bælgøjet’, og det var han så heldigvis ikke!

Jeg KAN skrue ned for blusset

Grinene omkring bordet på bodegaen bliver endnu højere. Når man taler med den ’skeløjede halvsvensker’, som Kim Larsen i sin tid døbte Wili, fokuserer man på mandens højre øje - vel vidende at det venstre skeler mod et alternativt postnummer.

- Ellers mindes jeg med størst glæde alle de gode venner, jeg har mødt i min karriere.

Og fordi jeg ikke er solist, har jeg jo haft den glæde at møde og spille med mange gode mennesker, jeg ikke selv har valgt ud. Det synes jeg er fedt.

Wili Jønsson har levet af musikken siden Gasolin’.

- Ind imellem er pengene små, men jeg har altid været heldig at have en lav husleje, og det er dét, der er tricket, siger han.

Bassisten har boet i den samme lejlighed på Christianshavn siden 1969. I en opgang hvor bl.a. også hans tidligere Gasolin’ kammerat Franz Beckerlee bor.

- Jeg har min husleje. Men jeg har ikke kørekort og ingen bil. Jeg kan skrue ned for blusset, hvis det er nødvendigt. De år hvor man må sige til konen, at der ikke bliver nogen Thailand-tur i år, for vi har ikke kassen, du ved.

Økonomi gider Jønsson heller ikke brokke sig over, og med ham har man vitterlig for en gangs - skyld fornemmelsen af, at man sidder overfor et menneske, som overhovedet ikke går op i penge.

- Det eneste, jeg har at klage over, er, at DR overhovedet ikke har nogen musikprogrammer. Det kunne de sagtens have, hvis de gad. Jeg har ikke noget imod, der er X Factor, men der må fandme da godt være noget andet også!

- Ellers gider jeg ikke at klage. Der er musikere, som jamrer, men hør nu her kammerat; du har valgt at være musiker, og i vores branche er det altså sådan, at du går på line, og nogle gange falder du ned. Ellers kan du blive kassedame, og hvordan fanden tror du, de har det?

Kunne Jønsson få ét ønske mere opfyldt i sit begivenhedsrige liv, skulle det være dette:

Wilis drøm

- Det er helt naivt det hér, men jeg kunne godt tænke mig at komme ud på en længere turné igen, for når man har spillet de første tyve job, begynder man at lege med musikken, og så bliver det først rigtigt fedt.

- Jeg har prøvet det med nogle bands, Gasolin’, Frede Fup og lidt med Sanne, hvor den magi opstår, fordi man har spillet mange job. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve igen, men det er nok lidt begærligt, for jeg har jo prøvet det. Så slap lige af, brormand - der er andre, der skal til.

Wili Jønsson, mine damer og herrer. En sand gentleman (yngre læsere bedes slå begrebet op) og et studie i den sjældne kunst at hvile i sig selv.

Bolværkets album ’Pænt smasket’ er ude nu.