Brug ikke min sang: Steven Tyler truer med at sagsøge Donald Trump.
Brug ikke min sang: Steven Tyler truer med at sagsøge Donald Trump.

Hold fingrene fra vores sang, Donald Trump. Sådan lyder beskeden fra det amerikanske rockband Aerosmith til mangemillionæren, der drømmer om at blive præsident.

De fleste amerikanske præsidentkandidater har gjort det. Bill Clinton med Fleetwood Macs 'Dont Stop'. George W. Bush med Tom Pettys 'I Won't Back Down'. Barack Obama med 'We Take Care Of Our Own' af Bruce Springsteen.

kkk

Finten med at bruge populære pop- og rockhymner med slagkraftige budskaber, der passer som fod i hose til præsidentkandidatens til lejligheden opfundne kampagnebudskab, er velkendt.

Og 69-årige Donald Trump har valgt at følge traditionen.

US-DONALD-TRUMP-HOLDS-CAMPAIGN-RALLY-IN-KEENE, -NEW-HAMPSHIRE

Som optakt til flere af sine valgmøder har han spillet Aerosmiths 1973-hit 'Dream On'. Det ser dog ud til, at Trump har glemt at forventningsafstemme med Steven Tyler, Joe Perry og de andre gutter i Boston-rockbandet.

I hvert fald har forsanger Steven Tyler via sin advokat sendt et brev til Trump-lejren, hvor han - i øvrigt for anden gang - slår fast, at han gerne vil have, at han stopper med at spille 'Dream On' ved sine valgmøder. Ellers kan Donald Trump godt regne med en retssag.

USA DONALD TRUMP GEORGIA

»'Trump som præsident-kampagnen' har ikke vores klients tilladelse til at bruge 'Dream On' eller noget andet af vores klients musik i forbindelse med kampagnen. Det skyldes, at det giver det falske indtryk, at han (Steven Tyler, red) er forbundet med Mr. Trump eller hylder Mr. Trumps ønske om at blive præsident,« lyder det nøgternt i brevet ifølge Time Magazine.

Det er ikke første gang, at en præsidentkandidat brænder nallerne på at bruge rockstjerners musik i deres kampagner. Tilbage i 1984 steg førnævnte Bruce Springsteen helt op på rockens tinder med sangen 'Born in the USA' fra albummet af samme navn.

Det havde den siddende republikanske præsident Ronald Regan noteret sig og brugte sangen som optakt til sine valgmøder. Det brød 'Bossen' sig ikke om - dels fordi Reagan ikke havde spurgt om lov, men det var især på grund af, at Springsteen var og er glødende demokrat. Derefter fik præsidenten forbud mod at bruge sangen.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.