Robert Pattinson har set en klovn dø.

Han har været kvindelig håndmodel, er blevet smidt ud af skolen for at redde snegle og sælge porno, og han har aldrig vasket sit hår.

Der er nærmest ikke dét, den 35-årige skuespiller ikke har oplevet.

Problemet er bare, at langt det meste er løgn.

Den 'Batman'-aktuelle superstjerne har nemlig siden 2009 løjet sig selv mere interessant, fordi han aldrig ved, hvad han skal sige, når han bliver interviewet, indrømmer han over for magasinet GQ.

Den første store løgn – som han stadig kæmper med at ryste af sig – kom, da han ifølge MTV fik fortalt Extra at han aldrig vasker sit hår.

»Jeg gør heller ikke min lejlighed ren, for jeg er ligeglad. Jeg bruger min lejlighed til at sove i, og jeg har mit hår, fordi det skal hænge ud på mit hoved. Jeg er ligeglad med, om det er rent eller ej,« fortalte han

Historien voksede sig større, og E! News kunne senere citere anonyme medarbejdere på settet til 'New Moon' for at sige, at 'Twilight'-stjernen 'stank', og at det 'drev folk til vanvid'.

Den britiske skuespiller er i øjeblikket aktuel i 'The Batman'.
Den britiske skuespiller er i øjeblikket aktuel i 'The Batman'. ANGELA WEISS

Men ifølge Robert Pattinson var det altså bare den løgn, som kom til at kickstarte hans karriere som lystløgner.

På daværende tidspunkt havde han netop fået sit gigantiske gennembrud som vampyren Edward Cullen i 'Twilight'-sagaen, efter at have haft sin debut med en birolle som Cedric Diggory i 'Harry Potter og Flammernes Pokal'.

Journalisterne begyndte at sværme om ham, og det var vært at finde på noget nyt at sige hver gang.

Så i et interview med Today i forbindelse med cirkusfilmen 'Water for elephants' sagde han:

»Første gang, jeg var i cirkus, så jeg nogen dø. En af klovnene døde.«

Klovnens lille bil var eksploderet under forestillingen, fortalte Robert Pattinson, og publikum måtte flygte ud af cirkusteltet. Men da han ugen efter blev forholdt historien af en journalist, lagde han sig fladt ned.

»Det var virkelig tidligt om morgenen efter en premiere. Jeg blev spurgt, hvad min erfaring med cirkus var, og jeg havde intet interessant at sige. Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde det.«

En anden løgn måtte hans egen mor afsløre.

Robetr Pattinson fik sit gennembrud i 'Harry Potter og Flammernes Pokal'. Her ses han med medskuespillerne Emma Watson og Katie Leung.
Robetr Pattinson fik sit gennembrud i 'Harry Potter og Flammernes Pokal'. Her ses han med medskuespillerne Emma Watson og Katie Leung. Unknown

I en periode fortalte Robert Pattinson den samme historie, hver gang han var på tv: at han havde været håndmodel, da han var yngre. Men under optagelserne til Jimmy Kimmel Live i 2011, sad hans mor blandt publikum. Og hun kunne ikke huske nogen håndmodelkarriere.

»Jeg tror måske, nogle af mine nogle af mine drømme bliver blandet sammen med virkeligheden nu,« forsvarede han, og virkede næsten som om, at han faktisk troede på sin egen historie.

Måske var det derfor, han otte år senere fortalte næsten samme løgn.

Denne gang var den bare mere specifik, da han i Fresh Air fortalte, at hans 12-årige hænder var feminine nok til, at de blev brugt til at reklamere for kvindesmykker.

Der er også historier, som Robert Pattinson aldrig har be- eller afkræftet som værende sandfærdige. Men det er værd at bemærke, at han to gange har fortalt, hvordan han blev smidt ud af skolen.

I 2011 var det fordi, han havde gemt snegle i en æggebakke bagest i klasseværelse, fortalte han i talkshowet Ellen.

»Alle kastede snegle efter hinanden i skolen, men jeg prøvede at redde dem. Ikke bare fik jeg ballade for det – jeg blev smidt ud,« sagde han.

I 2017 var historien, at han var blevet smidt ud af skolen for at stjæle pornoblade fra den lokale kiosk for at sælge dem videre.

Men der er også løgne, man ikke behøver at være mesterdetektiv for at afsløre.

Robert Pattinson spillede i 'Twilight'-sagaen over for Taylor Lautner og Kristen Stewart, som han også var kæreste med dengang.
Robert Pattinson spillede i 'Twilight'-sagaen over for Taylor Lautner og Kristen Stewart, som han også var kæreste med dengang. FRANCK ROBICHON

I 2014 fortalte Robert Pattinson i Late Night With Seth Meyers, at han altid brændende havde ønsket sig en lillebror. Derfor lavede hans søstre en grusom aprilsnar på ham.

»De fortalte mig på min 18-års fødselsdag, at min mor var gravid. Det var 1. april. Og jeg tog i skole og var helt lykkelig, fordi jeg troede, der ville komme en miniudgave af mig. Som 18-årig var jeg så overbevist. Det er det mest skuffede, jeg nogensinde har været  i hele mit liv.«

Men Robert Pattinson har ikke fødselsdag 1. april. Det har han 13. maj.

Der har været mange flere vanvittige historier, som vi ikke har kunnet få plads til her. Så Robert Pattinson er selvfølgelig flere gange blevet spurgt, hvorfor han lyver så meget.

Blandt andet i Jimmy Kimmel Live i 2014, hvor skuespilleren svarede, at det skyldes ren og skær panik.

Men også fordi, at han åbenbart er velsignet med så tykt mundvand, at han ikke er i stand til at spytte særlig langt.

Men spyttet bliver tyndere, når han lyver, forklarede han – og leverede dermed endnu en potentiel løgn.

»Jeg tror, det skyldes panik og adrenalin.«