'Kærlighed ved første hik'-stjernen Robert Hansen har kastet sin kærlighed på en smuk ung kvinde og mor til to.

Det fremgår af et opslag på Robert Hansens Instagram-profil.

Kvinden hedder Nanna Desiree Eltong Heding og er mor til en dreng på snart fem og en pige på tre år.

Du kan se det lykkelige par i bunden af denne artikel.

I opslaget lægger Robert Hansen ikke skjul på, at han er blevet ramt lige i hjertekulen af Amors pil.

»Når man mindst venter det. Forelsket,« skriver han efterfulgt af hjerte- og brændende bål emojis.

40-årige Robert Hansen fik sit folkelige gennembrud som skuespiller i filmatiseringen af Dennis Jürgensens roman 'Kærlighed ved første hik' i 1999.

Her han spillede over for Sophie Lassen-Kahlke.

Robert Hansen har fundet melodien efter nogle turbulente år med alkohol- og kokainmisbrug.

I 2006 lod han sig indlægge på en afvænnigsklinik.

Og året efter gjorde han comeback i underholdningsbranchen, da han vandt 'Vild med dans' på TV 2 sammen med danseren Marianne Eihilt.