Robert Hansen har været stor del af Mira Wantings liv. Som kæreste on and off i syv år. Som medspiller i de fire 'Anja og Viktor'-film.

Den tidligere 'Vild med dans'-vinder er rystet ved nyheden om eks-kærestens alvorlige sygdom.

- Jeg har vidst det et stykke tid. Det var Mira selv, der fortalte mig det. Det er forfærdeligt. Det er det. Og jeg håber, familien kommer igennem det, siger Robert Hansen til eb.dk.

Han krydser fingre for en forbedring af Wantings situation. Og respekterer, at hun har brug for at være sammen med sin familie. 

- Jeg er ikke i kontakt med dem. De koncentrerer sig om familien. Der er jo børn involveret. Så om jeg skal besøge hende, ved jeg ikke, siger han.

Mira Wanting Split

Blå bog: Mira Wanting

Mira Wanting er uddannet som advokatsekretær i 2008, og er selvuddannet skuespillerinde. Hun brød for alvor igennem som skuespiller i TV3s serie 'Hvide løgne', der kørte fra 1999 til 2001. Hun har haft en større birolle i alle fem Anja og Victor-film, der kom mellem 1999 til 2008. Og har også medvirket i blandt andet 'Regel Nr. 1.', ''Solkongen', 'Blå mænd' og senest 'Klassefesten' fra 2011.

Hun har datteren Alberte på 13 år og fik 9. maj 2010 Filippa med sin daværende mand, Jesper. Parret gik fra hinanden året efter.