Sherlock Holmes-stjernen Robert Downey Jr. er tirsdag morgen blevet far til en lille dreng

Hans kone Susan fødte ifølge amerikanske People Magazine kl. 7:24 om morgenen på et hospital i Los Angeles.

Den nyfødte dreng har allerede fået navnet Exton Elias Downey, og alting er ifølge Downeys talsmand gået godt i forbindelse med fødslen.

- Alle er sunde og raske, og de kunne ikke være lykkeligere, siger en ven af parret til people.com.

Knægten vejer 3,3 kilo og er knap 51 centimer lang, forlyder det.

LÆS OGSÅ:

Forud for fødslen var Robert Downey Jr., der i forvejen har en 18 år gammel søn fra et tidligere ægteskab, tæt på at rage uklar med sin producer-kone, da han valgte at afsløre barnets køn på live-tv.

- Jeg blev ikke rigtig sur på ham, men jeg kan helt ærligt sige, at det ikke var noget, vi havde planlagt at afsløre, fortæller hustruen, Susan Levin, til People.

Robert Downey Jr. har formået at genrejse sin filmkarriere såvel som sit liv, efter han i 1990'erne ramte bunden i et alkohol- og narkomisbrug, der resulterede i adskillige fængselsophold.

LÆS OGSÅ: