Det er ikke meget lagengymnastik, der foregår hjemme hos den berømte sanger Robbie Williams og hans kone Ayda Field.

I et interview med The Sun afslører verdensstjernen nemlig, at parret faktisk slet ikke gider sex.

De vil i stedet hellere putte og se Netflix, fortæller han.

Ifølge sangeren selv er sexlysten faldet, fordi han er stoppet med at tage testosteron mod sin depression.

»Alle ved, at der er intet sex efter ægteskab,« siger den 49-årige verdensstjerne til mediet.

På trods af at parret ikke har sex, så er der ikke kurrer på tråden, lyder det fra Ayda Field.

»Det er intimiteten, der er den vigtige og meningsfulde side af kærlighed. Vi er glade,« siger hun.

Og det er ikke første gang, at Ayda Field hinter til parrets begrænsede sexliv.

I en podcast sidste år jokede hun nemlig med, at sex mellem den var »helt dødt.«

Men nu afslører Ayda Field dog, at parret ikke helt kan holde fingrene fra hinanden, og de derfor nogle gange prøver at dyrke sex.

Ayda Field og Robbie Williams mødte hinanden i 2006 og blev gift cirka fire år senere.