Sangstjernen Rita Ora har været nødsaget til at melde afbud som hovednavn til festivalen 'Secret Solstice' i Island.

Hun er nemlig igen blevet ramt af en tilbagevendende brystinfektion.

'Jeg er meget ked af, at svigte alle dem, der skal deltage ved Solstice i Island, nu hvor jeg ikke har mulighed for at deltage som hovednavn, som det var planlagt.'

Sådan skriver stjernen i et opslag på sin Twitter-profil.

'Jeg har kæmpet med en tilbagevendende brystinfektion og er blevet rådet af mine læger til at tage noget tid at hele i.'

28-årige Rita Ora, som skulle have spillet på festivallen fredag, virker dog til at være virkelig ked af situationen.

Hun har nemlig skrevet tre forskellige Twitter-indlæg, hvor hun understreger, at hun på flere måder er ærgerlig over, at hun ikke kan være med. Hun glædede sig til at bruge tid i Island, hun hader at melde afbud, og så er hun især træt af at skulle skuffe fans.

'Jeg var så spændt på at bruge tid i Island og være en del af denne festival. Jeg tager aldrig det at melde afbud let, og jeg er altid meget taknemmelig for alle de muligheder jeg får, hvor jeg kan optræde, for jeg elsker at optræde,' skriver hun og fortsætter i et sidste tweet:

'Jeg er særligt ked af og hjerteknust over, når det betyder, jeg skal skuffe mine fantastiske fans. Jeg er så ked af, jeg ikke kan være der. Jeg elsker jer alle sammen, og jeg takker jer for jeres støtte. Jeg ser frem til at fejre Solstice (som ud over at være navnet på festivallen også betyder solhverv) 2020 med jer.'

Festivallen foregår i den Islandske hovedstad Reykjavik.

Rita Ora skulle have spillet sammen med andre navne som Black Eyed Peas og Patti Smith.

Festivallen løber af stablen fra 21. juni til 23. juni.