På torsdag kan hele verden lytte med, når Rihanna for første gang stiller op til interview, siden hun fik tæsk af eks-kæresten Chris Brown.

Hun skal nemlig medvirke i programmet 'Good Morning America', hvor hun vil fortælle alt om episoden og livet siden den skæbnesvangre aften. Hun har ellers forholdt sig tavs siden februar, og interviewet bliver det allerførste siden billederne af den forslåede Rihanna gik verden rundt.

- Det her skete for mig, men det kan ske for alle. Det har været svært fordi han virkelig var min første store kærlighed, fortæller den 21-årige sangerinde til tv-værten Diane Sawyer.

Hendes eks-kæreste, Chris Brown, har ellers flere gange sagt undskyld og udtalt sig offentligt om overfaldet. De to var på vej til Grammy-uddeling d. 8. februar, da de kom op at skændes om en sms på Browns telefon. Skænderiet endte med, at Brown både bed, slog og sparkede Rihanna, til hun var tæt på at besvime.

Han er siden blevet dømt til samfundstjeneste for overfaldet.