Efter tre år er det nu endegyldigt slut.

Rihanna og kæresten Hassan Jameel er gået fra hinanden.

Det skriver Daily Mail.

Den 31-årige sangerinde fra Barbados blev første gang spottet sammen med den jævnaldrende forretningsmand og mangemillionær fra Saudi-Arabien i 2017.

Men ifølge kilder skulle de have set hinanden i flere måneder inden da.

Da det nyforelskede par blev set sammen på den spanske fest- og ferieø Ibiza i slutningen af 2017, fortalte Rihannas venner til People, hvordan hun var ‘helt skudt i ham’.

Hun var angivelig glad som aldrig før, og især for at forholdet var blevet offentligt kendt, så hun ikke havde noget at skjule.

Sidste år bekræftede Rihanna også selv over for Daily Mail, hvor forelsket hun var, ligesom hun sagde, at de skulle giftes, hvis det var Guds plan.

Men Gud havde åbenbart andre planer for den succesrige popstjerne, der nu er tilbage på single-markedet.

Hassan Jameel, hvis fulde navn er Hassan Mohammed Abdul Latif Jameel, har været gift med den tunesiske kunstkritiker, kuntkurator og internationale samtidskunstspecialist Lina Lazaar, og så har han datet supermodellen Naomi Campbell.

Den 31-årige forretningsmand er næstformand i den familieejede, internationale konglomeratvirksomhed Abdul Latif Jameel.

Virksomheden har blandt andet har distributionsrettigheder til Toyota-køretøjer i Saudi-Arabien og flere andre lande.