Værten ved Årets Reumert revsede kendis-skuespillere under søndagens prisuddeling. Også kongehuset og Kronprinsesse Mary fik satiriske piskeslag over nallerne af den veloplagte vært, skuespiller Ditte Hansen.

Mary var som den eneste fra kongehuset mødt op til skuespillernes prisuddeling. Og her måtte hun ene alene tage imod den velmente satire.

Ditte Hansen sammenlignede blandt andet kongehusets situation med teaterets. Begge instanser modtager nemlig støtte.

SE BILLEDERNE: De kendte til Reumert-fest

Efter showet mødtes Ditte Hansen med Mary, hvor hun lige skulle være sikker - gik jeg over stregen Mary?

- Man skal finde balancen for ikke at såre nogen. Det er jo velment og kærligt. Bagefter gik jeg over til Mary for lige at høre, om hun var med på min spøg. Og det var hun. Hun synes det var et dejligt show, siger Ditte Hansen.

Kronprinssese Mary havde taget det hele med løftet pande og et smil på læben.

- Hun var utrolig sød. Hun var lidt overvældet over, at jeg bare spurgte lige ud af posen, men med en champagne i hånden, var det ikke noget problem for mig, siger Ditte Hansen og griner.

Hun fortæller, at de mange skuespillerkolleger der overværede showet, var mere end tilfreds med hendes satiriske behandling af teaterets personer.

- Der var rigtig god stemning bagefter til efterfesten. Jeg fik en masse ros for min del af showet, og det er vildt fedt at få lov til at revse sig selv og sine kolleger. Jeg er en meget stolt og ydmyg vært, siger hun.