Hendes navn var på alles læber, da hun pludselig besluttede sig for at trække stikket og forsvinde fra rampelyset.

Nu fortæller den amerikanske skuespillerinde Renée Zellweger, hvorfor hun besluttede sig for at tage en seks år lang pause midt i sin karriere.

Hun var her, dér og alle vegne op gennem 1990'erne og 00'erne.

Gennembruddet kom med filmen 'Jerry Maguire' fra 1996, og siden fulgte de som perler på en snor:

ARKIVFOTO af Renée Zellweger fra 2017.
ARKIVFOTO af Renée Zellweger fra 2017. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

'Me, Myself & Irene', 'Bridget Jones Dagbog', 'Chicago', 'Cold Mountain', 'Bridget Jones: På Randen af Fornuft' og 'Miss Potter'.

Men efter at havde indspillet filmen 'My Own Love Song' i 2010 var det slut. Renée Zellweger trak sig og forsvandt.

Til det amerikanske magasin Town & Country fortæller den 50-årige skuespillerinde nu, at pausen var en nødvendighed.

Særligt for hendes helbred.

Det var meningen, hun ville bruge pausen til at trække vejret og finde ud af, hvorfor hun var blevet så nedslidt, og hvordan hun kunne balancere sin karriere og sit liv på en bedre måde.

Det endte med at tage seks år.

»Jeg er bedre til at passe på mig selv først nu,« fortæller Renée Zellweger til Town & Country og fortsætter:

»Det vidste jeg ikke var en mulighed før. Nu er det en prioritet. Skuespil behøver ikke at være på bekostning af mit helbred og mit liv.«

I 2016 gjorde hun comeback i filmen 'The Whole Truth' - og kort efter indtog hun igen rollen som den kiksede og charmerende 'Bridget Jones' i den tredje film i rækken.

Til magasinet American Way har hun tidligere forklaret, at hun på det tidspunkt besluttede sig for at vende tilbage til rampetlyset, fordi hun begyndte at savne den kreative proces:

»Jeg begyndte at savne det, og jeg følte mig klar,« har hun forklaret.

Hendes tilbagevenden til rampelyset var dog ikke uden problemer. Folk på særligt de sociale medier begyndte hurtigt at påpege, at hendes udseende havde ændret sig markant, og flere spekulerede i, om hun havde fået lavet plastikoperationer. Det har hun dog afvist - og hele den sag kan du læse mere om HER.