Det kan godt være, at hun ser anderledes ud. Men hvem gør ikke det, når de bliver ældre?

Det retoriske spørgsmål stiller skuespillerinden Renée Zellweger i et eksklusivt interview med sladderbladdet People, efter flere amerikanske medier har spekuleret i, om den 45-årige hollywood-stjerne har fået været under kniven.

Renee Zellweger 1

Skuespillerinden, der blev kendt som den runde Bridget Jones i 2001, har i den grad skiftet udseende i løbet af de sidste par år, og da hun mandag aften troppede op til et award-show i Los Angeles, var hun ikke til at kende. Det tændte en ild under de amerikanske medier, der siden da har spekuleret i alt fra botox til egentlige plastikoperationer.

surgeryfail

Men spekulationerne går ikke skuespillerinden på, fortæller hun i et interview med People. Hun er sundere og gladere end nogensinde før.

- Jeg er glad for, at folk synes, jeg ser anderledes ud. Jeg lever et anderledes og meget mere tilfredsstillende liv, og det er jeg kun begejstret for, at folk lægger mærke til, siger Renée Zellweger.

Hun synes, at den store opmærksomhed, medierne har givet hende efter mandagens award-show er 'fjollet', men vælger at tale om det, fordi det virker som om, at dem der graver efter sandheden ikke vil lade hende være, før hun tager bladet fra munden.

Renee Zellweger 1

Renée Zellweger har ændret mange ting i sit liv, siden dengang hun blev kendt som den buttede og lettere kiksede Bridget Jones, fortæller hun.

- Jeg havde et program og en tidsplan, der ikke var realistisk og ikke gav mig mulighed for at passe på mig selv. I stedet for at stoppe op, blev jeg ved med at køre på, indtil jeg fuldstændig udmattet. På et tidspunkt gik det op for mig, at det var kaos, og så valgte jeg at lave det om, siger skuespillerinden.

Hun lever nu et mere stille og roligt liv med sin kæreste Doyle Bramhall og sine nære venner, hvor hun har tid til at prioritere sundhed. Og det har altså haft indflydelse på, hvordan hun ser ud.

- Folk kender mig jo ikke som sund. Måske ser jeg anderledes ud. Men hvem gør ikke det, når de bliver ældre? Desuden er jeg anderledes. Jeg er glad nu, siger Renée Zellweger.

Renee Zellweger 1

surgeryfail