Musikproducer og diskoteksejer Remee har fået ny lejlighed på Islands Brygge i København. Det fortalte han onsdag aften, da han sammen med kæresten Simona ankom til premiere på den nye Bond-film ’Skyfall’.

- Ja, jeg har flyttet ud til Linse, spøgte Remee og hentydede til Linse Kessler, der sammen med sin bror Mikkel Kessler nærmest er varemærket for den københavnske bydel.

skyfall front

- Jeg har to lejligheder, hvor vi bruge den ene til studie, events og andre ting, mens jeg bor i den anden, sagde han og fortalte, at han og kæresten er flyttet ind sammen.

- Ja, det er det blevet til. Og det er simpelthen det bedste sted, jeg nogensinde har boet i København. Det er så skønt et sted, sagde han.

Remee flyttede tidligere på året fra et stort hus på Frederiksberg. Den gang var han ikke helt sikker på, hvor han skulle flytte hen. Men han vidste, at det blev et mindre sted og valgte derfor at holde stort garagesalg i sin have og sælge ud af flere af sine ejendele.