Nu åbner 'X Faktor'-dommeren op for sin mors forfærdelige skæbne.

Remee har aldrig lagt skjul på, at han ikke er vokset op i en helt ordinær familiekonstellation. Blot tre måneder gammel blev han efterladt af sin mor på en politistation, og den lille dreng blev adopteret af sine plejeforældre.

I programmet ‘Nærkontakt’ på Kanal 4, opnåede den nu 42-årige musiker tilsyneladende at få kontakt til sin afdøde mor gennem en clairvoyant. Hun blev nemlig slået ihjel af en venindes 12-årige søn, som havde tvangstanker, da Remee var 12 år gammel.

»Det er en forfærdelig historie. Det kan ikke være værre, end at et andet menneske tager dit liv med vilje,« siger Remee i programmet, efter at clairvoyanten har givet ham følgende besked om, hvorfor moderen forlod ham:

»Hun gjorde det i ren kærlighed, og hun har så ekstremt meget kærlighed til dig. Det er helt vildt,« siger han til Remee, som tydeligt bliver berørt over ordene.

»Det, at hun siger, at hun blev nødt til at give slip på mig for at passe på mig, er en ekstrem handling af kærlighed. I den del af det her bliver jeg meget berørt, fordi det er et enormt ømt emne,« siger Remee.

Han er i dag selv blevet far til to døtre på hver især 20 og et år og sætter sin forældrerolle højt.

LÆS OGSÅ: Remee scorer stadig kassen

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Remee på solferie i ørkenen

LÆS OGSÅ: Remee afslører: Her er mit hemmelige våben mod Blachman

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.