Det danske stjernepar Remee og Mathilde Gøhler har været forlovet siden 2017. Den danske hitmager og tidligere 'X Factor'-dommer  Remee indrømmer, at det snart er på tide, at de får sagt ja til hinanden.

»Allerede nu er det sådan 'oh my god'. Det skal være i år jo faktisk. Vi kan ikke blive ved med at trække den, men vi har simpelthen så travlt,« siger Remee i Kanal 5-programmet 'Remee & Mathilde'.

Begge drømmer om en fest for venner og familie, men Mathilde Gøhler tror, at det bliver lidt sværere for hendes forlovede at skære ned på deltagerantallet til festen.

Remee kaster også et andet alternativ op i luften. At man simpelthen 'bortfører' bryllupsgæsterne i et stykke tid.

»Det bedste er at være et par dage væk med alle dem, man skal være sammen med.«

Mathilde Gøhler fortæller, at hun formentlig ønsker et lidt mere intimt bryllup end Remee, og samtidigt har hun et ønske til deltagerne.

»Det er enormt vigtigt, at folk ikke er med, fordi de er 'noget',« slår hun fast.

Den kendte hitmager og natklubejer virker til gengæld til at være helt 'hooked' på idéen om at lave et stort, men ikke alt for pompøst bryllup. Husk, du kan se ottende afsnit af Kanal 5-programmet 'Remee & Mathilde' tirsdag aften 20. Programmet kan også streames på Dplay.