Den kendte producer Remee Jackman og topmodellen Mathilde Gøhler er blevet ført bag lyset af deres au pair-pige.

Da kendisparret opdagede, hvad hun havde gjort, fik de noget af et chok.

I den nye sæson af 'Remee og Mathilde' finder parret ud af, at au pair-pigen igennem længere tid har taget billeder af sig selv iført Mathilde Gøhlers tøj og lagt dem på sin Instagram-profil.

Og ikke nok med det.

Remee. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Remee. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Hun havde også sat tøjet til salg og oplyste parrets adresse på det sociale medie, skriver Realityportalen.

Det fik Remee og Mathilde til at reagere med det samme.

Samme dag blev kontrakten revet i stykker, og au pair-pigen blev sendt på et hotel, som parret bookede til hende. For Mathilde Gøhler ønskede ikke, at au pair-pigen skulle sove så meget som én eneste nat mere i parrets hjem.

Ikke desto mindre skulle Mathilde Gøhler få sig endnu en overraskelse, da hun begyndte at rydde op efter den nu tidligere au pair-pige.

»Da hun ligesom var væk – der skulle jeg lige gå i terapi nærmest. Jeg havde sådan et enormt behov for at gøre enormt meget rent, fordi hun også viste sig at have sådan nogle biller og snacks (spiselige insekter, red.) nede i kælderen, og det var bare sådan, ej hvor er det klamt. Og så var det ligesom, da jeg havde gjort det, så vaskede jeg hendes dårlige energi væk,« fortæller Mathilde Gøhler i programmet ifølge Realityportalen.

44-årige Remee Jackman og 27-årige Mathilde Gøhler har dannet par siden 2014.

Sammen har de datteren Kenya, som fylder fire år 22. august.

Anden sæson af 'Remee og Mathilde' vises på Kanal 5 og Dplay.