Den australskfødte skuespiller og komiker Rebel Wilson er blevet single.
Rebel Wilson har gennem det seneste års tid ellers stolt vist sin yngre iværksætterkæreste, Jacob Busch, frem, men tirsdag delte hun et billede med sine følgere, hvor hun afslører sin nuværende status.
'Har meget at tænke på … Aghhhh..,' skriver hun på sit opslag, og tilføjer hashtagget:
'Single pige på vej til Super-Bowl.'

Den 40-årig 'Pitch Perfect'- og 'Cats'-stjerne begyndte med al sandsynlighed at date sin nu ekskæreste inden coronapandemien, men man har først kunnet se parret sammen i løbet af 2020 på hendes Instagram-profil.
Ekskæresten Jacob Busch og Rebel Wilson viste sig offentligt sammen for første gang til prins Albert af Monacos sundhedsgalla, hvor flere prominente navne var til stede – heriblandt Sting, Helen Mirren, Johnny Depp.
Rebel Wilson har haft et år fyldt med ny energi. Her har hun fokuseret på at spise sundt og bruge meget tid på at træne.
Det har resulterede i et yderst imponerende vægttab på 27 kilo, som coronaen blandt andet har hjulpet med.
»Jeg tror helt klart, at det har hjulpet, at alt er gået i stå. Jeg tror, at jeg var en emotionel spiser og overspiste nogle gange, fordi jeg ikke elskede mig selv nok. Og det hele handler om den der selvrespekt og selvkærlighed,« har hun tidligere udtalt.