Hvis man er fan af reality, så kender man helt sikkert også humørbomben Philip May.
Hans kendetegn er, at han altid er glad og har et smil på læben. Men bag smilet gemmer sig en dyster fortid.
Det var 11. juni 2010. Philip May var soldat og befandt sig på Oksbøl Kaserne. Det samme gjorde to af hans allerbedste kammerater. Den dag var de på øvelse. Det endte fatalt.
En mortérulykke kostede de to kammerater livet. Selv blev Philip May ramt i baghovedet af et fragment.
De fysiske skader er Philip May for længst kommet sig over, men i dag, 10 år efter ulykken, er han stadig meget berørt af den forfærdelige ulykke.
»Det er jo ikke den bedste dag. Man vågner jo bare op og tænker: 'Den her dag skal bare overstås'. Alle følelserne rammer bare én lige pludselig,« fortæller Philip May, da B.T. fanger ham på telefonen.
Selvom realitystjernen udadtil altid har set glad ud, så har livet ikke været nemt for Philip May de sidste 10 år, og det har bestemt ikke været en oplevelse, han har kunnet klare helt alene:
»Det bliver bedre, men det er stadig noget, der sidder rigtig langt inde i sjælen. Det er jo en traumatisk oplevelse, som man stadig tænker på hver dag et eller andet sted,« fortæller en berørt Philip May og fortsætter:
»Jeg har fået rigtig meget hjælp. Det er både psykologhjælp, en masse traumeterapi og en masse søvnterapi, som jeg er gået igennem. Det har været sindssygt hårdt. Men det har været den eneste måde, hvor jeg ligesom kunne komme igennem det her på en ordentlig måde.«
Den omfattende hjælp til trods er 11. juni fortsat en dag, som er ekstra hård:
»I dag er bare slem. I dag har jeg bare lyst til at isolere mig selv og låse mig inde på værelset, men det kommer man jo ikke rigtig videre af. Man skal jo angribe sin angst med sin angst. Så jeg bliver nødt til at komme lidt ud også.«
Og ud skal Philip May da også. Han har nemlig aftalt med nogle kammerater, der også så ulykken, at de skal ud at spise og drikke en øl.
»De er jo de eneste, der et eller andet sted rigtigt forstår, hvordan jeg har det.«
Umiddelbart ligner Philip May ikke en, der bærer rundt på en stor sorg, men tager man et nærmere kig på hans ene arm, så står minderne om ulykken meget klart.
Her har han nemlig fået tatoveret de to kammeraters gravstene for at ære dem.
Derudover fortæller han, at han også stadig snakker med familierne til de to afdøde soldater.
På trods af, at det torsdag er 10 år siden, de to kammerater forlod verden, tænker Philip May stadig meget på dem – især når det går godt i hans liv:
»Så sender jeg dem lige en god tanke en gang imellem. Så tænker jeg på dem og tænker for mig selv: 'Jeg gjorde det her for jer, drenge',« fortæller Philip May afslutningsvis.
