Det var en overvældende oplevelse for TV 2-journalisten Rasmus Tantholdt, da han forleden rejste tilbage til Afghanistan og interviewede Taliban-krigere i det område, hvor danske soldater tidligere var indsat.
Hans indslag har skabt debat på de sociale medier. For hvorfor valgte han egentlig at tage tilbage? Hvordan var det at tale med krigerne? Og hvordan kom han ind i det Afghanistan, som de fleste udlændinge er flygtet fra?
»Vi lagde en bombe lige her. Ledningen gik over til en træplade.«
Sådan fortæller en Taliban-kriger i det indslag på TV 2, som Rasmus Tantholdt for nylig lavede under sit besøg i Helmand-provinsen.
Tantholdt har i knap 20 år dækket krigen i Afghanistan for kanalen og har blandt andet prøvet at ligge i skyttegrave med danske soldater. Derfor var det også en meget speciel oplevelse, da han forleden besøgte Afghanistan og særligt det område, hvor de danske soldater havde været indsat, fortæller han til B.T.
»Jeg har ligget i en skyttegrav, hvor jeg fik at vide, at jeg skulle åbne munden, for nu faldt der en bombe. Og hvis jeg ikke åbnede munden, så ville mine trommehinder sprænge. Og den bombe var rettet mod Taliban, men vi var bange for, at den ville ramme os. Den endte med at ramme dem, heldigvis,« siger Tantholdt og tilføjer:
»Jeg har haft Taliban meget tæt inde på livet, og derfor var det også overvældende for mig at kunne finde ud af at stå sammen med dem, og at de kunne finde ud af at stå sammen med mig.«
»Det er klart, at det er en meget speciel situation at tage derned og snakke med de personer – bogstavelig talt – som danskerne jo har kæmpet imod. Nogle af dem har måske slået danskere ihjel eller har såret danskere, og det påvirkede mig ret meget. Jeg synes, det var specielt, men også meget vigtigt. Det må jeg sige,« uddyber Rasmus Tantholdt.
Han synes, det er helt i orden, at folk spørger, hvorfor han valgte at tage derned. Og forklaringen er enkel:
»Min ypperste opgave som journalist er altid at tale med alle parter i en sag – også dem, man ikke kan lide. Min opgave er at være nøgtern og forklare, hvad der sker. Og det er det, jeg har gjort,« siger han og tilføjer, at det dog ikke var så ligetil at få en aftale i stand med Taliban.
Alene det at komme ind i Afghanistan er en udfordring nu, hvor ingen kommercielle fly længere flyver til landet. Tantholdt måtte derfor køre ind i landet fra Islamabad gennem det tidligere så berygtede Khyberpas sammen med TV 2s kameramand og nogle afghanske hjælpere.
»De seneste 20 år har jeg ikke turdet køre igennem. Det er der, hvor al-Qaeda hører til, hvor Islamisk Stat har haft deres base. Det er bestemt ikke et sted, hvor jeg har turdet bevæge mig hen.«
»Men nu er det jo Taliban, der har kontrollen, og der er ikke voldsomme kampe længere. Og Taliban ønsker tilsyneladende ikke, at der skal ske os noget. Så vi kunne køre forholdsvis trygt igennem,« fortæller han.
Derfra kunne de flyve til Kandahar med et afghansk flyselskab, hvorefter de af Taliban blev kørt ad hullede veje ud til Helmand-provinsen. Efter råd fra deres afghanske hjælpere havde Rasmus Tantholdt og kameramanden fortalt, at de var tyskere.
Selvom Rasmus Tantholdt »ingen sympati« har for Taliban og for »deres ekstreme religiøse synspunkter«, så er han overrasket over, hvor villigt de viste rundt:
»De var venlige og ville også gerne vise, hvad de havde været oppe imod og kæmpede imod. Og vi ville jo gerne tale med dem, så det var en fælles interesse, kan man sige,« lyder det fra krigskorrespondenten, der har fået flere opmuntrende mail fra danske soldater, der takker ham for at tage tilbage og vise, hvad der foregår.
Modsat hvad mange nok vil tro, var Rasmus Tantholdt mindre bekymret for sin sikkerhed på denne tur, end han har været under tidligere besøg i Afghanistan.
»Afghanistan er ikke længere et land i krig på samme måde som tidligere. Taliban har ikke længere nogen interesse i at kidnappe mig eller så mig ihjel. Nu har de fået magten, men de får ikke noget ud af at kidnappe mig, for det internationale samfund ville gå helt amok, hvis Taliban begyndte at kidnappe udlændinge,« forklarer han og tilføjer:
»Lokale journalister og afghanere og lokale, det er en anden snak. Men mig, jeg føler mig ikke i fare. Jeg føler mig mere tryg i Afghanistan nu, end jeg gjorde før.«
