TV2's udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt måtte lidt utraditionelt ty til skærebrættet foran ham for at afhjælpe varmen på tungen, da han forleden besøgte Chili Klaus.

Rasmus Tantholdt er gennem sit arbejde vant til at færdes i alverdens brændpunkter og samtidig holde hovedet koldt. Men i en have i Viby, Aarhus, måtte han i søndags alligevel se sig knækket for en stund.

På sin 40 års fødselsdag besøgte han nemlig den chiliglade Klaus fra Aarhus, som i vanlig stil havde disket op med særdeles velsmagende chilifrugter.

Her valgte Rasmus Tantholdt, at de to skulle kaste sig over arten Trinidad Scorpion Moruga Blend.

Straks begynder de at gnaske løs i frugten, og godt og vel et minut efter begynder øjnene på de to herrer at blive en anelse røde og våde.

- Den starter meget frisk i det... Hold da kæft... og den ikke er så stærk. Men det kommer langsomt, det vil jeg sige, at du har ganske ret i. De smager godt, men er også en smule ubehageligt, siger udenrigskorrespondenten, inden han vælger at slikke skærebrættet foran ham for at afhjælpe den 'brændende' tunge. 

To et halvt minutter efter første bid må de begge give efter og opgive snakken. Se klippet herunder:

-