Godt nyt til alle single-fyre: Rasmine Laudrup er netop blevet single, efter hun har været i et forhold i et lille års tid.

På Rasmine Laudrups Instagram-profil har en følger spurgt, om hun er blevet single. Til det lyder svaret: 'Har fået 10.000 af de her beskeder og ja jeg er single. Og har det godt.'

Til B.T. bekræfter 25-årige Rasmine Laudrup også, at hun er single, og at hun har været det i 'et lille stykke tid', som hun kalder det.

»Vi kender vel alle, når vi havner i noget, der bare er forkert. Jeg snakker ikke rigtigt med ham længere eller noget. Det var bare forkert,« siger Rasmine Laudrup.

Rasmine Laudrup er blevet single – det har hun offentliggjort på sin Instagram.
Rasmine Laudrup er blevet single – det har hun offentliggjort på sin Instagram.
Vis mere

I stedet for at fokusere på ham og bruddet vil hun kigge fremad og fokusere på sine heste og på at finde sig selv.

»Han er ikke det værd,« siger hun om sin ekskæreste.

Selv om Rasmine Laudrup er fri på singlemarkedet, er hun ikke interesseret i at møde en ny fyr lige foreløbig.

»Der går noget tid, før jeg gider bevæge mig ud på det marked igen. Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvad jeg skal i mit liv, og ikke have nogen mænd involveret, men bruge tid på mig selv og på dem, der betyder noget for mig.«

Rasmine Laudrup og hendes ekskæreste nåede at være sammen i et lille års tid.

Siden bruddet har hun gjort sig mange tanker om, hvorfor det ifølge hende gik galt.

»Jeg mødte ham, kort tid efter at det sluttede med min ekskæreste. Og jeg tror, det gik lidt stærkt at hoppe ud i et nyt forhold,« siger Rasmine Laudrup og fortsætter:

»Jeg skulle nok bare have brugt tid på at finde mig selv i stedet for.«