Lyt til artiklen

Rapperen Fetty Wap er endnu en gang blevet anholdt.

Fetty Wap blev anholdt mandag, efter han angivelig havde truet med at dræbe en person.

Han viste efter sigende en pistol under et FaceTime-opkald, hvor han kom med truslerne. Det skriver CNN.

Det er ikke første gang, at rapperen er under anklage. I oktober blev han tiltalt og anholdt for smugling af narkotika.

Men Fetty Wap nægtede sig skyldig og blev løsladt mod kaution på 500.000 dollar – svarende til 3.643.490 kroner.

Mens han afventede retssag, var en af betingelserne, at han ikke måtte besidde skydevåben eller overtræde nogen føderal, statslig eller lokal lovgivning.

Anklagerne i sagen anklager Fetty Wap, hvis juridiske navn er Willie Junior Maxwell II, for at overtræde disse betingelser under et FaceTime-opkald 11. december.

I en videooptagelse af opkaldet pegede Fetty Wap angivelig pistolen mod en person over telefonen. Anklagerne hævder, at rapperen truede personen flere gange under opkaldet.